hoghoje

Se også Çhånde (verb.), Ìhoved (subst., sms.led)

hoj

interj. _ med sideformen høj. _ hòj VendsÌ; hoj¶ $NSamsø; håj·, höj· $Vroue; höj $AggerÇ, MØJy, SVJy´SÈ, SønJy¢; höj· Ommers (F.), $Voldby.

\ Ìogså hòj·; dog hÒj KærH; Çogså höj·; Èogså höj¶ $Darum; ¢også höj·; også höj¶ $Hostrup.

[spredt i Vends og SønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll; syn.: £hov 1]

= hov; halløj; hallo (undskyldende, overrasket el. påkaldende sig opmærksomhed, jf. hoje 1). naar man for Vanvare støder til Én, saa han spilder noget af det, han gaar med, siger man hòj! ¨ I det hele betyder "hòj!" d.s.s. "om Forladelse! $Børglum. ¡höj ¡höj ¡vo ska do ªhæn mæ ¡de? = hov, hov, hvor skal du hen med det? SVJy. höj·, te vi·, te vi· (= hallo, til »vide, til vide, råbte) oldermanden, der kaldte til møde af bymændene (jf. by·mand 1). Ommers (F.). ¡Höj· do! Kom ¡hæ·è ¡hæn e let = halløj, du dér; kom her hen et øjeblik. HostrupD.II.2.39.

hoghoje
Sidens top