hjejn
hjeld| hjejn | hjeld |
Se også hjejle (subst.)
subst. _ hjæl/jæl (K 3.2).
[formentlig spøgende, på grundlag af i¡hjel; spor. i Hards, SVJy og SønJy´N; fortrinsvis i ældre kilder]
= liv; især i forb. som tage æ hjel af (= tage livet af, slagte). NFogtmann.1812. tå æ hjæl å¶ èn hø·n = tage livet af en høne. Skautrup.H.II.74. hjælp jæn¶ aw¶ mæ æ hjæl (= hjælpe én af med livet) ¨ tiest i spøg. $Darum. _ (spec.:) No, hwa waar der andt o gyer, næer en vild behold æ Hjel = nå, hvad var der andet at gøre (end at hugge den tå af, hugormen havde bidt mig i), hvis man ville beholde livet. JJacobsen.B.14.
| hjejn | hjeld |
| Sidens top | |