hjavslerethjejle·mave

Se også hejle (verb.)

hjejle

subst. _ med sideformen hejle. _ (l/Ï K 4.8:) hjæj·l/jæj·l (K 3.2) alm. (dog også optegnet med j´, hvor kun hj´ skulle ventes, fx NBlich.VP.156, KAagaard.Thye.53, Bjerregaard.ca.1810, Bagger.1827); hjÉj·l Vends, NVJy; hjæjÏ MØJy (K 1.3); hæjl $Vorning; også *hjæl, *hjeel (el. lign.) spredt i Midtjy og Sydjy´V; *heile, *hejle Fog.ca.1808, Plesner.1814, MandøPost.I.35; *(h)jöl Rømø. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. (fugl); jf. Brøndegaard.Fauna.II.133 [ca. 1685: hiejl (SprKult.X.48); egl. sms. < Ìhede, lo x (og dette sidste led alene er fuglens navn i gammeldansk, jf. ODS.VIII.182, se nærmere under hilung); Vestjy (dog kun spor. i Thy´NØ), Han´Ø, Vends´SV, NØJy´V, SØJy´N, VSønJy, spredt i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen (men hér kun i yngre kilder, og ikke optegnet fra Læsø og Anholt); se kort; syn.: brok·fugl, hilung]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

(vejrregel:) Det er imod storm, naar viberne, hejlerne, spurrene, starrene (= spurvene, stærene) flokke sig. TerpagerÇ.ca.1700. hjæj·l ¨ Tidligere, endnu først i århundredet (dvs. 1900´t.), en af egnens karakteristiske fugle, "mæn dæn ær får¡swoñèn sam¶èl mæ æ lå§pèr" (= men den er forsvundet samtidig med lopperne, som en ældre meddeler sagde). $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = (fuglen) rødben; jf. Brøndegaard.Fauna.II.149 [vel forvanskning af betydning 1; spor. i vadehavsegne af SVJy og VSønJy] MandøPost.I.35.

 Forrige betydning

3) som skældsord (om kvinde el. ko) [muligvis < rigsmål (jf. ODS.VIII.182); spor. i Thy´N] do æ den samm’ sølle Hjajl som do plejje. JKirk.NT.102.

hjavslerethjejle·mave
Sidens top