Èhjat

Çhjatte

Se også Ìhjat (subst.), Çhjat (subst.), Çhjatte (verb.)

Ìhjatte

subst. _ hjat/hja÷t/hja§t (K 1.4). _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[< Çhjatte 2; spor. i Nordjy og Midtjy´Ø, desuden $Ål; fortrinsvis i ældre kilder]

= sjusket kvinde (især mht. husholdning). Jatt, Hjatt = en skidenfærdig og skjødesløs Qvinde. NBlich.VP.156. (en) hja§t ¨ der går og taber sine sager. $Agger. \ også kaldt: hjatte·hoved [spor. på Djurs]

Èhjat	Çhjatte
Sidens top