Ìhjat

Èhjat

Se også Ìhjat (subst.), Èhjat (subst.)

Çhjat

subst. _ med sideformen hjatte. _ hjat alm.; hja§t Holmsland. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: hja÷t $Hellum.

[vel opr. < Çhjatte 2; spor. i Østjy´N og ´M og Sall, desuden Røjkjær.Opt.; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: hjatting]

= lille smule; lille rest, sjat; lille flok. hiat Smør = lidet stycke (smør). Gerner.ca.1700. i Hjat = et lille Halvlæs af Korn, Tørv. Grønb.Opt. vi fæk 3 Las å æn lille Hja§t = vi fik tre læs (hø) og en lille rest. Røjkjær.Opt. jat = en lille rest af flydende vare. NikChrist.Opt. så kom der sådan en hjat gjæs (flyvende) over byen. Him (Krist.JyA.V.199).

Ìhjat	Èhjat
Sidens top