hjasselÇhjat

Se også Çhjat (subst.), Èhjat (subst.)

Ìhjat

subst. _ med sideformen hjatte. _ hjat alm.; også hja÷t $Børglum (når ordet er fem.) _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; også fem. Vends (dominerende i ældre kilder). _ plur.: u.end. alm. i Vends; hja÷t $Børglum; ´er (K 6.2) $Storvorde, sideform i $Børglum.

[< Çhjatte 1; NJy, Him (±SV); spredt i Thy´N, spor. i øvrige Nord- og Midtjy (i Hards´S muligvis fejlhørt for kjat x); se kort; syn.: Ìhjap 2 (efter planke)]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= let slag, tjat. (kilde fra 1740:) Unge Niels Thomsen ¨ havde set, at Degnen havde givet sin Kone tre Hjat af Haanden. Vends (JySaml.1Rk.VIII.283). Nils Kristoffer ga Klavs en Hjat aa Tæmmen = Niels Kristoffer gav (hesten) Klaus et rap af tømmen. Thise.LS.II.9.

hjasselÇhjat
Sidens top