Ìhjatte

hjatte·pølse

Se også Ìhjatte (subst.)

Çhjatte

verb. _ hjat/hja÷t/hja§t (K 1.4) alm.; *jat LBælt´N. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[opr. lydefterlignende (i betydning 1); syn.: kjatte x, tjatte x]

 Næste betydning

1) = slå let, tjatte [Vends, spor. i øvrige Nordjy; se kort]

Tæt afhjemlet

Melsen.1811. Hon ka intj læ wÉ·r mæ å go å hjat ætte Bö¶n (= hun kan ikke lade være med at gå og hjatte efter børnene), dvs. give dem nogle Smaarap nu og da. Vends.

 Forrige betydning

2) = håndtere skødesløst; sjuske, slaske med (noget) [spor. i Nørrejy] Plesner.1807. hwant ær´e do gor å hjatter mæ dæç¶j ry·w, sitj no å få de drøø¶s rÒwwe sam¶mel = hvordan er det du går og tjatter med den rive, se nu at få det spildhalm revet sammen. AEsp.VO. go¿ o hja§t o tå·b si pæµ· = (gå og) tabe, forlægge sine penge. $Agger. hon go o ¡hja§tè ¡mæ¶ èt o ¡spi¬è ¡mæ¶ èt = hun går og hjatter med det og spilder med det. $Ål. \ (hertil vel:) jat æt ud = tør det ud. *Fanø.

Ìhjatte	hjatte·pølse
Sidens top