hiske

hist

Se også Ìhæs (subst.), hise (verb.)

hisse

verb. _ hes/Áhes (K 1.8) alm.; his $Aventoft; hi·s $Anholt. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk hissen; jf. norsk hisse; spor. i Øst-, Syd- og Sønderjy]

= hejse. Di ho væt ve å tæesk, å ho væt ve å hes Kvan op o e Svinlajlovt = de havde været ved at tærske, og havde været ved at hejse korn op på loftet over svinestalden. HAlsinger. (JyTid. 30/10 1955).

hiske	hist
Sidens top