Çhiffel

Çhifle

Se også Ìhæfle (verb.), Çhifle (verb.)

Ìhifle

verb. _ hifèl _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìhiffel]

= skære (brød) tykt, grimt af. do hifler o hifler o ka et skær brø _ æ knyw æ sløw = du hæfler og hæfler og kan ikke skære brød _ kniven er sløv. *GørdingH (SVJy). *TønderH (VSønJy).

Çhiffel	Çhifle
Sidens top