Ìhiffel

Ìhifle

Se også Ìhiffel (subst.)

Çhiffel

subst. _ genus: fk.

[< hifle; kun anførte kilder fra Sønderjy]

= slag, lussing; klø. a ga ham æn ordenle hiffel = jeg gav ham en ordentlig lussing. GramH. den sælle hun fik ordnle hiffel = den sølle hund fik ordentlig klø. $Løjt.

Ìhiffel	Ìhifle
Sidens top