Ìhifle

hige

Se også Ìhifle (verb.)

Çhifle

verb. _ ÁhifèÏ $Løjt; *hefle Ribe. _ præt.: ´èt

[formentlig < tysk hieb (= slag, hug), muligvis via nedertysk; kun anførte kilder fra SVJy´S og Sønderjy]

= slå, prygle. (jeg skal) hefle dine örer (= give dig et par på ørerne);¨ (jeg) heflede ham i min kiep (= slog ham med min kæp). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). a ska nok hiffel dæ = jeg skal nok give dig klø. GramH. di hiflet å (= de slog på) den stakkels hest. $Løjt.

Ìhifle	hige
Sidens top