hibsne
hid·ad| hibsne | hid·ad |
Se også Èhæde (verb.), hedde (verb.), Èhede (verb.)
adv. _ med sideformen hit. _ hi alm.Ì; hiÛ MØJy´N (F.), HadsH (MØJy)Ç, Bjerre, sideform i øvrige Sydjy´N; også hij MØJy, Samsø; også hir Sønderjy (±N, ± Als og Sundeved); også hit spredt i Nord- og Østjy, spor. i Syd- og SønderjyÈ.
\ Ìdog hi· $Lejrskov, sideform i $Løjt, på Als og i Sønderjy syd for rigsgrænsen; også hi¿ MØJy´SV, SØJy´NV; Çdog hiÛ¶ ´Ø; Èdog hæt Als; også hits, his Han, Viborg´egnen, spor. i SVJy´N.
[opr. en sms. med 2.led ´ad, jf. ODS. VIII.71]
1) = her, herhen, hertil [spredt afhjemlet; syn.: her·hid 1] kom ¡hi, sagdes altid tidligere, når man kaldte på nogen. $NSamsø. Kom hit mæ dæ¶çj (= med den), dvs. aflever den! AEsp.VO. laµ ¡kon hi (= lang kun hid), dvs. ræk mig ¨ (f.eks. ved kaffebordet). Als. wo huçj¶ ka breµ ¡hiÛ¶ = vor hund kan bringe hid (dvs. apportere). $Gosmer. En sa da old å tov hi ov jit Fa = dengang sad man alle og tog hid (dvs. spiste) fra ét fad. HAlsinger. (JyTid. 2/4 1950). æ kæñè ham frå ¡fø·è ªhi = jeg kender ham fra før hid, "fra før af" (dvs. fra tidligere). $Bov. _ (spec.:) La mæ hi¶ en (= lad mig hid den): hid med den. *MØJy (Krist.JyA.T.VI.332). \ faste forb.: hid og did = rigsm. [spredt i Nørrejy (dog kun spor. i Vestjy´N); spor. i VSønJy´N] _ hen og hid (= frem og tilbage) se Çhen 3.1. _ hist og hid (= hist og her) se hist. _ holde hid = holde ¡for, (risikere at) få kritik mv. [spor. i SØJy´S og Sønderjy] han måt hò¬ hit = måtte punge ud, eller tage mod skænd el. lign. SønJy. hå¬ ¡hi = være til grin, være skydeskive. Als. Nej, du holder nu bare kjønt hid, Fa’rlil (dvs. nu må du tage din del af ansvaret). JSkytte.VV.17. _ komme hid for = stå inde for [spor. i Sønderjy] Kok.DFspr.I.167. Han ve kom hi for æ Frø, vil svare for at Frøet (dvs. frø til såning) er godt nok. Hagerup.Angel.49. _ komme hid fra = stamme fra [spor. i Sønderjy]
2) = (gå) til venstre!, kommando til hest (el. stud) i forspand, især ved pløjning (modsat Àfri, hot, Èhum x, hørs) [MØJy´S, SØJy, Sønderjy´Ø (dog kun spor. i ´S), spredt i Him´Ø, Hards´SØ, SVJy´Ø, spor. i Ommers, Fjends´N, MØJy´N, Djurs og øvrige Sønderjy; se kort; syn.: Çher, Çher·hid 2, Èher¡om]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Bjerre (Plesner.1818). "Hir" (hid) er forståeligt: herhen, dvs. nærmere til mig (skønt Plovmanden ikke går ved Siden af Hestene, men bagved) ¨ Plovdrengen gik vel (i ældre tid) ved Siden af Hestene (og førte forspandet). HostrupD.II.1.140f. Af særlige Tilraab til Plovhestene, som disse adlyder lige paa en Prik, bruges her paa Egnen "»Furs" (ind til Furen) og "Hi" (ud fra Furen). Sønderjy. Hvis Landhesten (dvs. den hest, der under pløjning gik "på land", til venstre for furen) gned sig for tæt paa Fuerhesten (dvs. hesten, der gik i furen), raabtes der: "Hit, hit", og Hesten gik, som den skulde. RibeAmt.1939.55. Skulde der drejes længere til Siden el. helt om, gentoges Raabet: hi·! hi·! hi·! $Løjt. \ (spec., anvendt som verb.:) Når en dreng skal lære at pløje, kan manden sige til ham: hørs dem no da, dreng, eller: hi dem = træk hestene til højre, (henholdsvis) til venstre (jf. hid·vende). *VoerH (MØJy).
| hibsne | hid·ad |
| Sidens top | |