Çhede
hede·ager| Çhede | hede·ager |
Se også Ìhede (subst.), Çhede (subst.)
verb. _ udtales som »Çhede. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hjÉ·èr Vends; h(j)i·Ûèr $Læsø. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. i NørrejyÌ, SønJy´NV, Angel; hjÉ(·)t Vends; hje§t hhv. hjet SØJy´N; he·t hhv. he¿t $Hostrup; Áhi·t hhv. hi·t Als (vsa. Áhirè AlsNH).
\ Ìptc. dog hjet $Tved; også ptc. *hej¶ MØJy´S.
1) = opvarme [spredt afhjemlet; syn.: hedne, ilde x] ka do hi·Û nøj wan¶ i æn få¿rt te¶ å skål· æ grís mæ = kan du varme noget vand i en fart til at skolde grisen med (efter slagtning). Skyum.Mors.II.70. æ è åw¶n hièÛèt åp = er ovnen varmet op (til bagning). $Jelling. ka do §t hièr en ¡tæj·lªsti¶èn te mi fær· (= kan du ikke varme en teglsten til mine fødder), ældre tiders varmedunk i sengen. $Vroue. _ (spec., jf. Çhede 3.1:) dæ sku hi·Ûès manè Gåµ· for o træk så¶rn Plå·Û u¶Û = der skulle ophedes mange gange (i essen) for at trække sådan en plade ud (dvs. udbanke, smede jerndelen til en spade). Hards (HPHansen.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = udstråle, give varme fra sig [spor. i Vends, på Samsø og i Sønderjy] de er grò·w som kakkel hjÉèr = det er gevaldigt, som kakkelovnen giver varme. AEsp.VO. di ¡he·èt få ªmöj¶ te æ ¡le¿è = de (dvs. trækul fra en bestemt mose) varmede for meget til leerne (dvs. til at de kunne bruges til smedning af leer). $Vodder. middagssolen hedede gennem skjorten og fik det til at gøre lidt ondt i hans skoldede skuldre. KEPed.FA.92. \ (upersonligt:) det heder = det er varmt [spor. i Nørrejy] de hièÛèr stærk i ¡da = det er meget varmt i dag. $Tved. (spec.:) de ¡hièrè ¡så¿èn i met ¡howè (= det varmer sådan i mit hoved), kan en kvinde i overgangsalderen sige. SSams.
3) = brygge (øl) [jf. vestnordisk hita (= brygning); Als, spredt i Angel; se kort; syn.: Èbrue]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
EPont.DS.74. Føhen da gyæ di olting sjel, di bach dæt Brøø aa hiit dæt Øl = førhen da gjorde de alting selv, de bagte deres brød og bryggede deres øl. HAlsinger. (JyTid. 4/12 1960). væn èn ska ¡te å Áhi·è så blywè ¡føst e Áka, e Átyñ· å ¡å¬t va dæ ska Ábruchès ¡ri·ñtgö = når man skal til at brygge, så bliver først karrene, tønderne og alt, hvad der skal bruges, rengjort. Als. \ (hertil:) hede·pige = tjenestepige, som varetager brygning [spor. på Als; syn.: brygger·pige] (talemåde:) E Hiedpig ¨ skal vær sinne ¨ E Bygpig ¨ skal vær rask = bryggerpigen skal være langsom, vaskepigen (jf. byge·pige) skal være hurtig. Ussing.Als.95. _ hede·sten = bryggesten, dvs. kampesten brugt i bryggekar til at fastholde halmen (jf. rose x), der skal si øllet. *Ussing.Als.71f.
| Çhede | hede·ager |
| Sidens top | |