Jysk Ordbog - hedde

hedde

verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.3, K 1.9, K 2.0, K 2.1, K 2.2. _ præs.: »kort 2 (med noter), jf. også K 6.2, K 1.1, K 2.0, K 2.1, K 4.9. _ præt.: »kort 3 (med noter)¢Î, jf. også K 1.4, K 2.1, K 2.2, K 4.1; desuden (under påvirkning fra rigsmål) stærk præt. hi¿Û, hi¶èÛ, he¿Û, he¿j, he¿ etc. (jf. K 4.2) spor. afhjemlet. _ ptc. (på baggrund af spredte optegnelser): »kort 4 (med noter)¢Î, jf. også K 2.1, K 2.2; desuden *hejjèn, *hedden (i analogi med ovennævnte stærke præt.) spor. i Midt- og Sydjy; overalt også hièÛèt, hièt etc. (stødløse former under påvirkning fra rigsmål).

\ Ìdog hjæ· ´SV, (tryksvagt) tjÉ HirsholmeneSg; Çogså hiè·; Èogså hjeÛ(·) ´Ø; ¢også hjÉÛ· $Lild; også optegnet hi¶è Mors; £også (yngre) hièÛ (jf. K 4.1) Him´Ø; Ài mange kilder også skrevet hi¶è, *hie; Îogså (yngre) hi¶è ´S; {også hje·Û HattingH; }også (yngre) hièÛ SVJy; Ì°også *jæ Sundeved; ÌÌdog hjæ·r ´SV, tjeÛ¶èr HirsholmeneSg; i Vends´N oftest skrevet *hjeer, i ´S oftest *hjæer; ÌÇogså hièÛèr; ÌÈogså hjeÛ¶èr ´Ø (Lyngby.Opt.); Ì¢også hjÉÛ¶èr $Lild; Ì£også híèr (K 2.1) spor. helt mod ´N; ÌÀensartet udtale, men forskellig fonematisk tolkning (på grundlag af inf., jf. den vandrette skravering overført derfra); ÌÎogså (yngre) hi¿è; Ì{dog hiè $SSamsø; Ì}også (yngre) hi¶è, hiÛ¶è ´N; også hje¿Û HattingH´S, NørvangH´SØ; Ç°spor. også hi¿Û; ÇÌogså (ældre) hi¶èÛ SVJy´Ø; også (yngre) hiÛ¶è SVJy´V; også hej¶èr, heÍr (K 2.2) Fanø; ÇÇogså herè ´SØ; ÇÈi ´N skrives oftest *hjeet, i ´S oftest *hjæet; Ç¢også hi·èt; Ç£dog oftere optegnet hièÛ Thy´S, Mors, Fur; afvigende: hijèÛ $Agger (vsa. hjÉ§t og hij·); spredte optegnelser uden ´Û i Thy´N (*hii); ÇÀdog hi· Lyngby.Opt.; ÇÎdog ældre ho· inden for linjen A (sjældnere ho·r ´N hhv. ho·Û ´S), muligvis efter mønster af lade x; Ç{dog hiè ´N og ´V; Ç}dog hiÛ (jf. K 1.3) ´Ø; È°dog he·Û $Anholt; også (formentlig ældre) hiÛ· ´NØ; ÈÌogså hièÛ ´SV; ÈÇdog hir· nord for Århus (jf. K 4.1); ÈÈogså (yngre?) hi·Û Bjerre; È¢også hje§t/hjet; også hièÛ spor. i ´NV; også *hjeÛ· HattingH´S, NørvangH´SØ; È£mod forventning ikke optegnet med tonal acc.2 i ´S; ÈÀdog uden forventet tonal acc.2 i Langf.Sundew.77; fra Angel er kun optegnet tryksvage former; ÈÎogså hjet ´Ø (Lyngby.Opt.); È{dog oftere optegnet hi¶èÛ Thy´S, Mors, Fur ; afvigende: hij¶èÛ $Agger (vsa. hjÉt og hij¶Û), hí (K 2.1) $Torsted; spredte optegnelser uden ´Û i Thy´N (*hie); spredte optegnelser med klusilspring over hele Thy (*hikked, *hikke); È}dog hij¶ Lyngby.Opt.; ¢°dog hi¶è ´N og ´V; ¢Ìogså (formentlig ældre) hiÛ¶ ´NØ; ¢Çogså hi¶èÛ ´SV; ¢Èvsa. (yngre?) hi¶èt; ¢¢også (yngre?) hi¿Û Bjerre; også (yngre) hit HadsH; ¢£også hjet; også hi¶èÛ spor. i ´NV; også *hjeÛ¶ HattingH, NørvangH; ¢Àfra Angel er kun optegnet tryksvage former; ¢Îde gule el. orange farver på kortet markerer de´bøjning, de grønne farver dde´bøjning, og de blå el. lilla farver te´bøjning.

[formerne i de vandret skraverede områder på kort 1 (fra NVJy, Sall, Fjends, Ommers, MØJy og Bjerre) synes at afspejle ældre rodvokal i·, mens de øvrige former afspejler ældre e·; formerne med stød i de lodret skraverede områder på kort 1 viser, at ordet hér har sluttet sig til opr. enstavelsesord (af typen se x el. Çfri); mht. den analoge præt. hod (i Hards´V og SVJy´NV) se note 27, og formen jår (i Fjolde) skal muligvis forklares på samme måde]

Næste betydning

1) = rigsm. ò lav æ va Én Dreng ò tjen i Tåhstrup, va der Én gammel Kuèn, hjet Kan Smejs = da jeg var en dreng og tjente i Thorstrup, var der en gammel kone, (der) hed Karen Smeds. Hagerup.Angel.169. (fra biblens fortælling om den fortabte søn:) æ her sønet imor æ Himmel aa imor Dæ, Aa æ int længer værd, te æ jerrer din Søn. Gør me te jen a din Davlønner = jeg har syndet imod himlen og imod dig (dvs. faderen), og er ikke længere værd, at jeg hedder din søn; gør mig til en af dine daglønnere. SønJy (Clemmensen.1856). è hyw¶ hi ¡ròlshyw, ¡de hår èn ¡hí så ¡læµ· ¡æ ka ªhòw· = højen hedder Rolshøj, det har den heddet, så længe jeg kan huske. $Torsted. Avtensæe bløv ve te ¨ dæj 25 Mas a i dæj Tits jik e ju mæ a Speej a Beej a Tveej a Vøw a hons ol di diel hjer = »aftensæde blev ved til den 25 marts, og i den tid gik det jo med at spinde og binde og tvinde og væve, og hvad alt det der hedder. Vends. _ (talemåder, med varianter:) Peer hejer dæm fleejst, å uund ær di får de meejst = Peter hedder de fleste, og onde er de for det meste. Hards. Do hår Ræt, Rasmus, din Ku·n hjeè Krestoffer (= du har ret, Rasmus, din kone hedder Christoffer), Siges, naar man giver efter for en anden. Han (AarbVends.1929.282). \ der er ikke noget, der hedder = man kender ikke til sådan noget; man kan ikke tillade sig sådan noget [spredt i Nørrejy] Jyvltrej aa Jyvelgaver de var intj noe der hjetsæ = juletræ og julegaver var (der) ikke noget, der hed (dvs. kendte man ikke til, omkring 1900). EJensen.K.22. Dæ wa engen Teng, dæ hid aa kom i tahr Klæjer, sihl aam a wa saa wud, te æ Waan drapp a mæ = der var ikke noget, der hed at komme i tørre klæder, selvom jeg (som hyrdedreng) var så våd, at vandet dryppede af mig. AarbMors.1926.97. hÉÉ¶r er der entj nooe der hjÉr "ka entj", do skal! = her er der ikke noget der hedder "kan ikke", du skal!. AEsp.VO.

Forrige betydning - Næste betydning

2) (upersonligt:) det hedder (sig) (el. lign.) = det forlyder; det fortælles; man siger [spredt afhjemlet] de hå ¡hí sæ, te han hå wæt ¡í è huèl = det har forlydt, at han har været i hullet, i fængsel. $Torsted. De ska he·è sæ, te han æ sëch, mæn de stæmèr í = Det skal hedde (dvs. Folk skal tro), at han er syg, men det stemmer ikke. HostrupD.II.2.15. De he·è sæ, te vi fe sna¶è Krí = det hedder (sig), man siger, der fortælles, at vi snart får Krig. Hostrup.D.II.2.15. så skulle vi have høleerne stenet ¡de ¡hje÷t è ¡ålstens (= sådan sagde man altid). VennebjergH (Vends). De skal je¶, te vi ¨ rutte; mend spa I mont saa fejt, næ· I ¨ æ te Stajs = man siger, at vi (kvinder) rutter (med pengene), men sparer I (mænd) mon så meget (jf. Çfej 3), når I er i byen?. Sundeved.

Forrige betydning

3) (upersonligt:) det hedder = det vil sige [< tysk das heisst; spor. i Sønderjy, fortrinsvis syd for rigsgrænsen] det er sjælden en ung Karl kommer fra et saadant Selskab under 10 a 12 Mk. ("ja, de hjerrer da ætter di gammel Pæhng) (= ja, det vil naturligvis sige i gamle mark, jf. Ìgammel 4). Feilb.FH.34. ¡va ska det Áje·è = hvad skal det sige (dvs. hvad mener du med det)?. ØSønJy. æ hæ ¡toskèn froa dæñ ¡næj·ñ sep¡tæmbèr te dæñ ¡sæksèñs a¡priÏ·, dè ¡jeÛè mæ· ¡pÏaj·Ï (= jeg har tærsket fra den 9. september til den 16. april) og vel at mærke med Plejl. $Fjolde.

Ç´hed	Ìhede
Sidens top