Jysk Ordbog

Se også Ìhøst (subst.), høste (verb., ptc.), høste (verb., ptc.), høste (verb., ptc.)

hest

subst. _ udtale »kort 1 (med note)¢. _ som 1.sms.led: se Çheste´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.9; også (yngre) ´er (K 6.2) spredt i Østjy´M (det skraverede område på kortet), spor. i øvrige Nørrejy.

\ Ìdog hæst (med plur. hæ·st) AggerSg (RefsH) og HvidbjergSg (HassingH); også hejst Østjy´M (jf. K 2.5); Çdenne form (uden længde) er dominerende i MØJy (K 1.7), men veksler i øvrige Østjy (K 1.7) med hæj·st (el. hej·st, jf. note 1); om det skraverede område, se tekst ovf.; Èdog hæj·st $Mandø; ¢yderligere detaljer vedr. udtalen i Vends se AEsp.Nordjysk.II.117.

Næste betydning

1) = rigsm. (som artsbetegnelse, især anvendt i plur.) [alm. (i handelssammenhæng og i yngre dialekt); syn.: øg x, bæst 1 (jf. Ord&Sag.2000.28ff.)] Fæsterne (i 1600´ og 1700´t.) havde mange Heste, dels paa Grund af de tunge Hjulplove og dels paa Grund af de Arbejdsydelser, man var pligtig at yde Herregaarden i Form af Hoveri og Ægtkørsel (jf. ægt x). Der skulde holdes en Hest for hver Tønde »Hartkorn, Gaarden havde. ØH.1940.47. Man feiler neppe ved at antage at de fleste Bønder (i starten af 1800´t.) pløie med 4 Heste. Paa sine Steder ¨ bruges undertiden 6, naar »Grønjord pløies. JCHald.RandersAmt.82. _ (efter hoveriets ophævelse, med væksten af selveje og fremkomsten af bedre landbrugsredskaber varierer antallet af heste stærkt med bedriftens størrelse, idet heste er relativt dyre at fodre på:) di sku ¡ha ¡fæm¶oªtyw· spañ ¡hæ·st få o ¡dryw· èn ¡go¿è = de skulle have 25 spand heste for at drive en (stor) gård. $Give. Præsten spörger ham: "Hvor mange heste har du?" _ "En" _ "En hest til en 5 töndes gård". _ Ja, a har også 5 øg" (ud over den ene hest, i betydning 3 ndf.). Sall (Krist.JyA.VI.229). De fleste på øen havde kun ¡jit speñ Áhæj·st (= 1 spand heste) og kunde derfor kun køre med én vogn. Paa 3´4 større gaarde havde de dog to og kunde (i høsttiden) kø eÁmo·è mæ æ Ála·jvun (= køre imod med ladevognen, jf. mod x, lade·vogn). $Rømø. Mi Bejstefaars Faar haj en Stej te en Hejst aa en Pa Kyer = min bedstefaders fader havde et (husmands)sted til én hest og et par køer. SPJens.L.17. _ (hesten havde mange funktioner som træk´ og arbejdsdyr:) wi blÒw jo ¡we ¨ mi ¡mañ¶ ¡han ¡fulè è hæjst, te han wa ¡fir¶señs¡tyw· ¡o¿r = vi blev jo ved (at arbejde med driften), min mand han fulgte hesten (bag plov, harve mv., jf. Çfølge 2.3), til han var 80 år. Thy. nå wi ¡fæk èÛ ¨ ¡ne·r i è ¡boñ·, hu de wa ¡møj¶ i ¡wÉj¶r å ¡kø·r, ¡så kam è ¡hæj·st ¡fu·r è ¡wún = når vi fik det (dvs. gravede leret) nede i bunden (af lergraven), hvor der var meget i vejret (dvs. langt op) at køre, så kom hestene for vognen (medens vi i starten havde kørt leret op i trillebør). Thy. Når man havde hentet Blåler hjem til Kliningen, så bløw de jo ¡æ¬¶t mæ èn ¡hæjst po ¡gåsªplasèn = så blev det jo æltet med (dvs. af) en Hest på Gårdspladsen. $Gosmer. Til at trine Tørvetraden (= ælte tørv, jf. tørve·trade) brugtes añtèn hæ·st hæ¬è ¡kre¿ = enten Heste eller Kræ (dvs. stude). ØSønJy. wi ¡kja·nt ¡hwæ¿ ¡må·n ¡mæ¶ èn hæst = vi kærnede hver morgen med en hest (som gik rundt i en »hestegang og trak kærnen). $Storvorde. de ku gåt vær swæ¶r å uw·nvæ·r æ hæj·st, hwis dæn sku te kyen ate jow·mu¶r = det kunne godt være svært at undvære hestene (til arbejdet), hvis man (pludselig) skulle køre efter jordemoder. Ejsing.Salling.25. om en russisk, lille hest sagdes: dær æ möj¶ hæst i¶ èn (= der er meget hest, dvs. arbejdskraft, i den). SØJy (F.IV.211). _ (det var vigtigt både for bedriften og for ens sociale anseelse selv at have hest/heste:) Vi vill jo helst haaer saadan te vi ku køjer mæ vor ejen Hejest aa dryw vor ejen Mark = vi ville jo helst have det sådan, at vi kunne køre med vore egne heste og drive vor egen mark (i stedet for at få dette arbejde gjort af en nabogårdmand mod passende modydelse, jf. Ìbed 2 slutn.). Hards. i gamèÏ daw· da war di ¡stå¿sªke·reñ næ¿r di ha·Û èÛ par guè hæj·st å sæt ¡får wow¶neñ = i gamle dage da var de stadskørende (dvs. fint kørende), når de havde et par gode heste at sætte for (stads)vognen. $Tved. To Husmænd med hver én Hest ¨ slaar sig sammen om Driften (jf. fælle). MØJy. Der var ikke Raad til at holde Hest (på det afsides husmandssted), saa han gravede hvert Aar hele sin Mark og kørte Mergel paa med en Trillebør. Gejlager.NHF.97. _ (gamle nedslidte heste aflives omkring 1. november, når markarbejdet er overstået, jf. helmis 2:) At skyde en Hest (når den var nedslidt), kunde en "ærlig" Mand godt gøre, men at dræbe den med Kniv, det var Rakkerarbejde. Sall (AarbKult.1897.156). Heste slagtedes ikke (i gamle dage), og Hestekød spistes overhovedet ikke. Selv i Nutiden bruges Hestekød meget lidt paa Landet og nydes kun med Uvilje. MØJy. _ (i børns leg:) de grönne ærtebælge kalde börnene heste og bruge dem at ride på; de sætte dem mellem fingrene. $Agger. Blåmuslingerne kaldte vi (børn) heste, og sneglene køer ¨ Vi var lisså glade for vore skaller som børn nu om dage for deres dyre sager. AEsp.Læsø.I.61 (og tilsvarende RibeAmt.1968.24; jf. navnene på lege ndf.). _ (i talrige talemåder, med varianter; fx:) Klæjer skaber Mand aa Kjød skaber Hejst = klæder skaber mand, og kød skaber hest (idet der tænkes på hestens trækkraft). Schade.88. De ær æ gåt Slaw Hæ·st, dær swe·èr we Krø·ßèn = (det er en god slags heste) der sveder ved Krybben (om god Appetit). AarbVends.1933.103. De er en maadele Hejst, der ka eet bæer si nien Skou = det er en ringe hest, der ikke kan bære sine egne sko. Schade.71. De æ bejer å væ jæn· Bå¶n iñ å væ jæn· Hæst = det er bedre at være ene barn end ene hest. MØJy. De æ it oldti·n dend Hæst, de fæ e Hòvve, de gö e Arbe = det er ikke altid den hest, der får havren, der (også) gør arbejdet. Sundeved. e Hæist ær aaller saa smo, de ri bæir aa aag, end aa go = (selv om) Hestene ere aldrig saa smaae, det er jo bedre (dvs. så er det dog bedre) at kjøre, end at gaae. NBlich.VP.169. æn stu¿Û gor ¡te æ pæ·µ, æn hæst ¡frå¶ æ pæ·µ (= en stud går til pengene, en hest fra pengene), dvs. studen vinder i værdi ved at blive ældre, hesten taber. Vestjy (F.III.618). æ hæ·st eÛèr æ röw¶ å¶ æ ky¶èr = hestene æder røven af køerne (dvs. man sætter til på heste, hvad man tjener ind på køer). $Darum (F.II.239). hur dær gor æn hæst iñ¶, dæ·r gor æn ku¿ u¿Û = hvor der går en hest ind, dér går en ko ud (med samme betydning som foregående talemåde). SØJy (F.II.239). væm dær hær et par vi·r hæ·st å æn fièn ku·n, ær å¬èr sårè fåru·n = den, der har et par hvide (ride)heste og en fin kone, er aldrig uden sorger. ØSønJy (F.II.262). _ (overtro:) "Den lange Hest" ¨ narrer Folk op paa sin Ryg, naar de skal over et Vadested (etc., jf. bæk·hest). *AarbAarh.1935.59. \ (også) = hoppe [spredt i Nørrejy; fortrinsvis i yngre kilder fra Østjy´M] (talemåde:) De æ nyt, som sjallen skeer, te gammel Hejist foor Føll = det er nyt, som sjældent sker, at gammel hest får føl. Schade.130. (jf. Çhan 1.2.2:) ¡hæjstèn ¡han ska ¡fuèÏ = hesten (han) skal fole (dvs. have føl). MØJy. ¡hæsteñ hañ æ mæ ¡feÏ = hesten (han) er med føl (efterfølgende korrigeret: el. dog e¿©èÛ (= eller rettere: øget), jf. øg x). $Tved. \ faste forb. (i navn på børnelege): køre (i) hest [spor. i Nordjy og Østjy´M] Køre i Hest = to som havde hinanden i Hænderne og et Reb (som dannede Tømme til Manden bagved) i den anden Haand. Ommers. _ trave hest = d.s. *$Vodder. _ kan du holde din faders heste? [spor. i Vest- og Sønderjy samt Østjy´S] ka do hå¬· di få¿rs hæ·st, spørger man, når man hastigt bevæger fx hånden foran en modparts øjne, og et positivt svar er da betinget af, at modparten ikke blinker. Skautrup.H.II.127. _ mine heste traver ¨. Vi legede også "Min hææst di traver, hvor manne i flok?". En af deltagerne tog en del "knepnødder" (jf. kneppe·nød) i en lukket hånd, og så skulle man gætte, hvor mange der var. *JMeyer.Frøslev.41.

Forrige betydning - Næste betydning

2) = hingst; evt. præciseret som fx »kodde·hest, »spring·hest, »stod·hest, »uskåret hest mv. [1645: den ene Hest uskaaren ¨ løb ofte til de tøjrede Hopper (HKKrist.Ovtrup.150); opr. grundbetydning af ordet, jf. Ord&Sag.2000.18f., jf. Ìheste 1, af·hestet, heste·gal] i heµst ¨ nyt ord, de gamle sagde hæjst. $Voldby. \ faste forb.: øget skal til hest (el. lign.) = hoppen skal bringes til hingst (for at blive med føl) [spredt afhjemlet] Holle e Ho·s (jf. hors) te Hejst = holde Hoppen til Hest, dvs. lade den bedække. Schade.71. han æ ræjèn te hæjst mæ ø¿©èt, fo hun æ hæjstgaÏ¶ = han er redet til hingst med øget, for den er hestegal (dvs. parringslysten). $Vorning. _ øget har taget hest (el. lign.) = hoppen har ladet sig bedække [spredt afhjemlet] \ (også) = føl af hankøn [spor. afhjemlet; syn.: heste·føl] hons æ de får É føl, do hå¿r; æ de É må·rføl? _ næj, de ær i hæst (= hvad er det for et føl, du har? er det et hunføl? _ nej, det er en han); der kunne også svares: É hæ·stføl (= hanføl), men almindeligst hedder det: i hæst, i betè hæst (= en hest, en lille hest). $Hellum.

Forrige betydning - Næste betydning

3) = kastreret hanhest, vallak (i praksis ofte sammenfaldende med betydning 1, da flertallet af træk´ og arbejdsheste var vallakker) [1688: Heste eller Hopper ¨ gaa løse i Korn (AarbThisted.1914.51); videreudvikling < betydning 2, jf. Ord&Sag.2000.19ff.] hingsten dæñ ¡spreµè è ¡ø·ch, de kañ èn ¡hæst jo ¡it = den springer (dvs. bedækker) Øget, det kan Hesten jo ikke. $Øsby. Han hå fåt e Pa pæen Bæester (= arbejdsheste) _ ed browen fem Ors Øeg å en swot oet Ors Hest = Han har fået et Par pæne Heste _ en brun 5 Års Hoppe og en sort 8 Års Vallak. Djurs. spænj Hesten for (= spænde hestene for) siges kun om 2 Handyr ¨ (men) ka do spænj’ Öggen for (uden Hensyn til Køn) (jf. øg x). Lars.Ordb.506. ¡hwò manè ¡hæj·st ¡hå¿r i? _ wi ¡hå¿r ¡fi·r ¡ø©¶ å èn ¡hæjst = hvor mange heste (i betydning 1) har I? _ vi har 4 øg (dvs. hopper) og en hest (= vallak). $Torsted.

Forrige betydning - Næste betydning

4) (overført) = dum person [vel af litt. opr.; spor. afhjemlet] Hest = Skjendsord til Folk, der have lidt hjemme (i hovedet). Vends (Melsen.1811). skæ¬ jæn¶ te hæst (= skælde en for hest), dvs. skælde en vældig ud. ØSønJy (F.).

Forrige betydning - Næste betydning

5) = tråd, som er smuttet væk fra sin korrekte placering [vel overført < betydning 2]

5.1) (ved haspning fra tén) = tråd, der har lagt sig forbi en af haspens vinger (jf. Ìhaspe 1); i forb. som haspe/hærve/strente en hest (alt efter dialektens glose for haspning), slå en hest, slå det i hest [spredt i Hards, SVJy´V og Sønderjy, spor. i Thy´S og Østjy´M] løb en Traad foran eller bagved (en af haspens "arme"), kaldtes denne en Hest; det maatte ikke ske, da Hestene altid sprang, og det hævnede sig, naar Garnet en Gang efter Farvningen skulde vindes i Nøgle. RibeAmt.1942.430f.

5.2) (ved trending til væv) = tråd, som er kommet en omgang for lidt (el. for meget) med rundt om trendebordet (jf. trende·bord x); i udtryk som slå/trende en hest, lave en (trende)hest [spredt i Nordjy (nord for Limfjorden), spor. i SVJy og Sønderjy] No ska vi da pas godt aa, da e Ga·n legge saa tæt aa e Træ·ndbo (dvs. de enkelte vindinger ligger så tæt, med ganske små mellemrum, om trendebordet), te vi it slæ· en Hæst (= at vi ikke slår en hest). Sundeved.

5.3) (ved vodbinding:) fylde hest = lægge garn forkert i en bødenål, så der opstår lokker. *Fjends (JØsterg.V.42; jf. ill. s. 11).

Forrige betydning - Næste betydning

6) om træstang, træpind el. håndtag af træ.

6.1) = træstang, der forbinder rokkens »trædeskammel med hjulet; jf. Skautrup.H.I.252 (med ill.) [spredt i Hards´M] Stangen, der gaar fra Traadet op og driver Hjulet, kaldte man i Almindelighed æ Spel·pind¶ (jf. spille·pind) i Herningegnen ¨ ved Tarm kaldte man den æ Dreng¶ (jf. dreng 11), og øst og nord for Herning kaldte man den æ Hæj·st. HPHansen.SB.40.

6.2) = »nikkepind (på væv). e Hæ·st (Hestene) = smaa korte Tværstokke, ved Snore forbunden med "e Tridse" (Tridserne), og hvori "e Søl" hænger (jf. sel x). *Sundeved.

6.3) hæsteñ = håndtaget på »manglefjæl, der gerne var (udskåret som) en hest. *$Tved.

Forrige betydning

7) om større ting af træ.

7.1) en Hæst = en stærk Bjælke, en i hver Side af Loen, som bærer Stænget over Loen. *Sundeved.

7.2) = »tagribbe, »tagkam. Vi havde hjemme ¨ et Stykke Træ med 5´6 Tænder af Træ; dette Stykke kaldte vi "æ Hæst". Der var Hul i en Stolpe i Loen, hvori "Hesten" kunde fæstes. Når vi gjo Tå¶g (= tækkehalm), blev Halmen redt på denne Kam. *Hards.

7.3) ve è Ápræsèñ Álechè èn e ¡töj o èn ¡hæst, en Ákrawklos æ¬è et Ásku¬ètre = ved presning lægger man »tøjet på en hest, en »kraveklods eller et »skulder´træ. *Als.

hessel·vol	Ìheste
Sidens top