hø·spade
Çhøst´| hø·spade | Çhøst´ |
Se også Çhøst´ (sms.led), høste (verb., ptc.), høste (verb., ptc.), hist (adv.)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: mask./fk. (K 7.2)}; også neutr. Vends´NV og ´MV, $Hellum, ÅbySg (MØJy; DF.III.23). _ afvigende bf. (i forb. i høstens tid, om høsten): ´èn 3KønsOmr (K 7.2) (vel fra rigsmål, jf. forekomsten også i områder med foranstillet artikel). _ plur. (i betydning 2.1): ´er (K 6.2) Thy, Sall.
\ Ìogså høst ´Ø; dog hÒst $Lild; Çdog höst $Agger; også høst ´N; Èogså höst ´N; ¢også höst Him´SV, Ommers´Ø, MØJy´N, SVJy og LBælt; £også høst Sall; Àdog *(h)jöst VSønJy (MMHans.ca.1860); *hjøhst VSønJy (Kok.DFspr.I.316); også høst; Îogså hø(·)st; {dog höjst Åbenrå; også hö(·)st, höjst Sønderborg; }mask. dog kun spor. i Vends.
[mht. formen jøst se MKrist.FS.72]
1) = arbejdet med at høste (med le, senere med af·lægger 2, selv·binder x mv.); især vedr. korn, men i Sønderjy også spec. om græs el. hø (se betydning 2.3 ndf.), jf. eng·høst, græs·høst, hø·slæt. Man regnede ¨ 1Ô Td. Land med Korn for en Dags Høst (med le). HPHansen.GF.I.172. Dæm flest piegge tø¶t, de war skjön¶ å hjal¶p mæ æ höst = de fleste (tjeneste)piger syntes, det var dejligt at hjælpe med høsten. Ejsing.Salling.93. hañ ær o¡ba© mæ he¿stèñ = han er bagefter med høsten. $Tved. ¡de wa èn ¡snå¿r ¡hÒst = det var en hurtig, kort høst (jf. snar x). $Torsted. Høst (Høhst ¨) bruges kun om Græssets eller Kornets Afhugning (ikke om Indsamling i Laden, hvilket hedder Bjerging) (jf. bjærging 2). Kok.DFspr.I.315f. de wa en Lend, da Høst haad Ænn = det var en lettelse (jf. linne x), da høst(en) havde ende (pga. det hårde høstarbejde). AarbMors.1926.105.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (års)tid, hvor der høstes.
2.1) vedr. kornhøst [alm. (dog kun spor. i Sønderjy´V, jf. betydning 2.3); syn.: bjærgt, korn·bjærging x] Høsten var en Højtid ¨ Folk var altid saa pæne, naar de begyndte. Pigerne havde rene »Bindeærmer og Flagerhatte (jf. flagre·hat), Mandfolkene rene Bluser og Bukser. Gejlager.NHF.89. I Høsten var der travlt over hele Linjen. Forkarlen og Pigen gik forrest (og høstede med le hhv. bandt neg), derefter kom Andenkarlen og Lillepigen, maaske hjulpen af Drengen, bagerst kom Husmanden og Hans Kone. ¨ I Slæt og Høst fik Karlene hver Aften en Skaal varmet »Gammeløl med en eller flere Snapse i til at stramme sig op efter det haarde Arbejde. Ussing.Erritsø.33. (spøgende:) I Høst har Folk saa travlt, saa de kun faar det ene Ben i Sengen, naar de sover. MØJy. æ wu¿ hÒst = en (egl. et) våd høst. $Børglum. (spec., i plur.:) han ¡wa hær i ¡fli·r ¡hÒstèr = han var her (for at hjælpe) i flere høsttider (i flere år i høsttiden). $Torsted. Tre Dage om Ugen i Høst og Slæt (dvs. kornhøst og høslæt) var vi 52 Karle og 52 Piger paa Hovmarken. Gejlager.NHF.18. di skekèt gjæn èn drek öÏ helè åsè ¡safteªwañ¶ ¡u¶èÛ te fålkèn i ¡hø¿stèns ¡ti¶ = de (dvs. naboerne) sendte gerne en drik øl eller også saftevand ud til folkene i høstens tid (som "betaling" for, at hønsene havde gået og skrabet på marken i kornets vækstperiode; jf. hønse·øl 2). $Hundslund. _ (talemåder:) Den, der sover i e Høst, skal hungre i e Vinter (= sulte om vinteren). Angel (Kok.Ordsp.34). de æ ¡höstèns ¡tij¶ å sku·dèn ¡stò¿r i ¡dansimåj (= det er i høstens tid, og skuden står i Danzigmand, dvs. er gået på grund ved denne lokalitet nordøst på øen), udtryk for, at man har rædelig (= gevaldig) travlt. AEsp.Læsø. Ad Høst var Saamand (= til høst var sædemanden klog) ¨ da kunde det sees hvad der dette Aar var bedst, enten den tidlige eller sildige Saatid i Foraaret. Hards. \ faste forb.: om høst = i høst [spredt i NVJy; spor. i Him] dæn¶ g嵶 da war dær lyw¶ åm høst, nå¿r wi ku hø·r di strø©¶ djær hyli manè ste·èr = dengang, da var der liv (dvs. livligt) i høst, når vi kunne høre, de strøg leerne (egl.: deres høleer) mange steder. $Ræhr. _ om høsten = i høsttiden, efteråret [spredt i Nørrejy (dog kun spor. i NVJy)] (oftest) go¿ wi mæ fi· ja¿n om høstèn = går vi med 4 jern (dvs. leer) i høst (dvs. 4 mand høster på samme ager). $Tolstrup. hund dø· åm æ Höst syw¶ å före = hun døde i høsten (18)47. TKrist.BT.8. _ til høst(en) = op til høsttiden [spor. i Nørrejy] de såt ¡enj¶ mæ ¡ræ¿n å ¡tånnän te ¡höst, så ¡ku¿nä blöw slå ¡ni¿r å kam ¡te å leg i ¡læj = det satte ind med regn og torden til høst (dvs. op til høsttiden), så kornet blev slået ned og kom til at ligge i leje (jf. leje x). $Haverslev. De traf sÉ no lig te hÒsten, dÉ kam i nyj fåpagtÉr te go·r = det traf sig nu lige op til høsten, at der kom en ny forpagter til gårde (dvs. til gården). Grønb.Opt.25. _ være (henne) i høst = være (borte) i høsttjeneste, på høstarbejde. hun ær i höst el. hæn· i höst (= hun er i høst, el. henne i høst), dvs. har høsttjeneste. $Agger. _ fuld høst = hele kornafgrøden moden til høst [spredt i NVJy] Schade.Mors.297. Først kommer ¡rowªhøst = Rughøst, så ¡by©·ªhøst = Byghøst, og så er der ful¶ høst = fuld Høst. Skyum.Mors.II.221. fu¬¶ høst de ær nå¿r de ær we¿ å wær tjæn·lè hwæ¿r krom· = fuld høst, det er, når det er ved at være tjenligt, hver krumme (dvs. når alt kornet er modent nok til at blive høstet). $Ræhr.
2.2) = sensommer; (tidligt) efterår [spredt i Vends, Hards, SVJy og Sønderjy´V] For Efteraar benyttedes baade Betegnelsen "æ Atteroer" og "æ Høst". Selv om de ikke helt dækker hinanden, betyder "æ Høst" i hvert Tilfælde ikke den egentlige Kornhøsttid. "Æ Høst" er maaske nærmest September´Oktober. Raunkj.VH.52. Höst, dvs. Tiden fra Mikkelsdag (d. 29/9) til den Tid (midt) i November, man binder Høvderne ind (= tager kreaturerne på stald, jf. Ìbinde 2). Hards (PKMadsen.Opt.). æ å·sti·r di he·r jo å da·nsk ve vås _ fårå·r _ somèr _ høst å viñtèr = årstiderne (de) hedder jo på dansk hos os: forår, sommer, høst og vinter. Sild.
2.3) = høslæt [Sønderjy´SV, spredt i øvrige Sønderjy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i æ jøst = i den Tid man har Høslæt. $Agerskov. Ordet "høst" bruges i daglig tale kun om høhøst. $Rømø. 8 Dage efter Midsommer begynder Høsten. Med "Høsten" menes altid "Høhøsten", "Græsslaaen". KærH (SJyMSkr.1938.178).
3) = udbytte af høstet korn; avl [spredt afhjemlet] wi ¡ha i ¡gu¶è ¡he¿st = vi havde en god Høst (dvs. et godt høstudbytte). $NSamsø. i gammel Tid måtte man ¡tæ·sk è ¡he·lè ¡høst mæ æ ¡plæjÏ = tærske hele Høsten (Afgrøden) med Plejlen. $Bov.
| hø·spade | Çhøst´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}