Jysk Ordbog - høste

høste

verb. _ udtale »kort 1 (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2), stedvis med tab af vokallængde. _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter); også (yngre) ´et (K 6.1) Nordjy´Ø, Sønderjy´SØ.

\ Ìdog hÒ(·)st AEsp.VO.; Çogså hø·st ´Ø; dog hÒ·st $Lild; Èogså hø·st og spor. hö·st; ¢også hö·st LBælt´N; også skrevet *hjøste RibeH (Outzen.); £spredt også hø·st; Àogså hæ·st $Tved; Îogså jöst; også jø·st $Agerskov; {ptc. også hÒst $Hellum; }dog præt. hø·st $Havbro; ptc. også høst ØHanH; Ì°også hÒ·stèÛ Thy (vsa. hø·stè HundborgH (DaDial.I.42)); også høstèÛ Mors; præt. også hö·st (i Thy vsa. hø·st); ptc. også hÒ·st Thy´N; ÌÌpræt. også hö·st Hards´NV; dog ptc. høst vsa. høstèr Sall (Lyngby.Opt.); ptc. også hø¿st FjendsH; ÌÇogså hø·stèt (og spor. høstèt) MØJy; også höstèt Hards´SV; også hy·st hhv. hy¿st LBælt´N; ÌÈdog jø·st hhv. jø¿st $Agerskov; præt. også hø·st $Vodder; Ì¢spor. også hø·st; præt. også hø·stèt $Øsby; Ì£dog præt. hystè AlsNH; ptc. også Áhø·stè AlsSH.

Næste betydning

1) vedr. korn.

1.1) = rigsm. (skære, meje stråene med le, hhv. med af·lægger 2, selv·binder x el. anden maskine); ofte også omfattende det øvrige høstarbejde: binde neg, sætte dem sammen i hobe på marken og senere køre dem hjem til gården; jf. AEsp.VO. [Nørrejy, Sønderjy nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i VSønJy´S); syn.: hugge 1.2, meje x, slå x] Vi sku te o høest, men æ Mand sku føst haa æ Hjølli haaer = vi skulle til at høste, men manden (dvs. gårdejeren) skulle først have høleen skærpet (jf. Èhare). Hards. æ ¡då¿ch sku ¡gjæn ver ¡a è ¡ko¿n ¡eñèn di ku ¡hø·st = duggen skulle gerne være af kornet, inden man kunne høste. $Vodder. de wa ¨ næstèn ¡hi¶eÏ ¡fæst ¡næ¿è di sku ¡ti ¶è ¡ú å ¡hø·st = det var næsten helt (en) fest, når de skulle (til at) ud at høste. SSamsø (DaDial.III.16). vi ¡hø·st jo mæ ¡mejlè = vi høstede jo med »mejele. $Ål. vi hø·stè(r) mæ tow¶ ja¿n (= vi høster med to jern), dvs. to mand, der bruger høleer (jf. jern x). Bjerre. en dygtig høstkarl kunne ¡hø·st èn tyñ ¡lañ¶ o è ¡daw¶ (= høste en td. land pr. dag). $Bjerre. Når vi skal høste korn med le, skal den forsynes med peger (jf. pege x), et stativ ¨ på hjølledraget (dvs. leskaftet, jf. høle·drag). AarbRanders.1969.87. vi hø·st så læµ· vi ku si¶è = vi høstede, så længe vi kunne se. $Jelling. æ ¡tar¶è ¡jøst vi jo mæ ¡kro·ch = tadderen (dvs. boghveden) høstede vi jo med kroge (dvs. mejekroge på leen). $Vodder. ¡raps blew ¡hø¿st med èn ¡sej¶l = raps blev høstet med en »segl. $Bjerre. (som vbs.:) æ ¡hÒè ¡ar¶m ¡dæñ¶ ku ¡nåk bliw ¡træt a è ¡jøstèn = højre arm kunne godt blive træt af det at høste (med le). $Vodder. (høstskik, spøgende:) ¡næ¿è vi hå·Û a ¡råw¶ ¡hø¿st ¡så sku¬ æ ¡mañ¶ hå a ¡hu¶è ¡aw¶ mæ ¡meñè han ¡låwèt o ¡gi¿ èn flask ¡vi¿n = når vi havde rugen høstet, så skulle manden (dvs. gårdejeren) have hovedet (hugget) af, medmindre han lovede at give en flaske vin. $Ål. _ (talemåder, med varianter:) Dæj, dær so¿r tyntj, höstèr tyñtj (= den, der sår tyndt, høster tyndt;) kan overføres paa mange Forhold. AarbVends.1932.325. dæñ¶, dær hå¿r lofèr o¿, næ¿r han so¿r, ska kry·f o æ knæ¿èr, næ¿r han hø·stèr = den, der har luffer (dvs. vanter) på, når han sår (og dermed sår meget tyndt), skal krybe på knæene, når han høster. $Darum. dæn dæ plow· næ¿è we hem¶èlin ska hø·st næ¿è we jow¶rèn = den, der pløjer nær ved himmelen (dvs. tyndt), skal høste nær ved jorden (dvs. får kun korte strå). $Voldby. nær di ¡ræj¶èr å ¡djy·r ka di ¡spreµ· å ¡hÒ·st = når man løber og gøder (dvs. spreder gødning), kan man springe og høste (for så bliver udbyttet meget lille). Vends. de è tit èn nå·n dæ hø·stèr en den¶ dæ so¿r = det er tit en anden, der høster, end den, der sår (dvs. en anden får udbyttet af en persons anstrengelser, ikke personen selv). Ommers. fanèn hÒstèr eñtj hans sæ¿ så grönt = fanden høster ikke sin sæd (dvs. sit korn) så grøn, omtrent = ukrudt forgår ikke så let. $Hellum. (nytårsremse:) "Nejes nej gi mæ smær po mæ brej, gi mæ flæsk, gi mæ beest ¨, gi mæ gåt kuen å heest" = »nytårsny (dvs. årets første nymåne), giv mig smør på mit brød, giv mig flæsk, giv mig bøste (dvs. skinke), giv mig godt korn at høste. Anholt (Krist.JyA.IV.144). _ (overført betydning:) "Og hvad saa med æ Betaling?" "Ja, læ wos ett (= lad os ikke) glemme den ¨ Naar du engang faar høstet Rug o (= på) Jyske Rev (dvs. får en god fangst af fisk), kan du jo gi mæ en Par Skjæpper" (= give mig et par skæpper). EBertels.H.301. (om døden:) mæ en Hjølli fuld a Rost /do høøster åldting o di Vej = med en høle fuld af rust / du høster alting på din vej. ABerntsen.GÆ.21. \ faste forb.: høste for/efter ét ben, høste for/efter det ene ben = tage et hug med leen, hver gang det ene ben (især højre) føres frem [spor. i Sønderjy] di sku ¡ves ¡hø·st ætè ¡jæn¶ ªbe¿n ¡veñ¶è di haj kro·© ªå¿ = de skulde vist høste efter eet Ben, når de havde Kroge (jf. høst·krog 2) på; så svinges Leen nemlig som ved Græsslåning samme Vej tilbage. $Vodder. _ høste efter begge ben = d.s. [spor. i Sønderjy] å ¡hø·st ætè ¡be©è ªbe¿n = at høste efter begge Ben (så løftede man Leen tilbage i Stedet for at svinge den, hvilket var lettere med de tunge Spjarrer) (dvs. en anden type mejered, jf. spjarre x). $Vodder. SJyAarb.1952.62.

1.2) i tryktabsforb. (mv.). _ høste ¡for [spor. i Nørrejy] Inden høstmaskinerne kunne komme i gang, skulle der høstes for. Det foregik på den måde, at man rundt omkring hele kornmarken høstede et »skår vha. en le. Det høstede korn blev revet sammen ¨ (og bundet til neg; de blev) anbragt på kanten uden for kornmarken, så heste og maskine kunne passere, uden at kornet blev beskadiget. Hornbæk.56. høst får, de è gon a ¡mu·j = høste for, det er gået af mode (optegnelse fra 1956). MØJy. _ høste ¡fra = høste ¡for [spredt i Midtjy] høste fra _ brugtes tidligere, for at Hestene ikke skulle træde i det uhøstede Korn. MØJy. _ høste ¡ind = køre hø og korn ind. nær vi ªha· höstè ¡eµ¶, sku dær ¡rywès = når vi havde høstet ind (= kørt kornet i lade), skulle der rives (på marken). *$Læsø. _ (hertil, som sammensat ptc.:) få/have indhøstet = få/have alt korn kørt i lade. den Tij lav di ho indhyeste = den tid, da de havde kørt kornet i lade. *Hagerup.Angel.174. *MØJy (F.). _ høste ¡op = høste det sidste korn [spor. i Midtjy] _ (hertil, som sammensat ptc.:) få/have ophøstet = blive/være færdige med at meje kornet [spredt i Midtjy og Sønderjy] _ høste ¡rundt = høste ¡for. ¡ko¿nèt ¡le©¶è, ¨ vi ka it høst ¡roñt, mæn mo hent ¡skå¿ = kornet ligger (dvs. har lagt sig pga. regn), vi kan ikke høste rundt (dvs. på alle markens fire sider), men må hente skår (dvs. kun høste på én side, jf. hente 2). *$Hundslund. *$Gosmer.

1.3) = køre korn i lade mv. [jf. høste ¡ind (pkt. 1.2); Læsø, spor i Sønderjy´S] Her paa Læsø hed det ikke at høste Korn, det hed at meje; høste, det var at køre Kornet ind. Læsø. vi skal Áhyèst = bjærge Korn. Sønderjy´S.

1.4) (spec.) = gå slæbende med en fod drejet udad. ham kjender jeg paa Travet, han "høster" med den venstre Fod. *KSkytte.B.153 (jf. forb. grave tørv med det ene ben og slå hø med det andet, jf. Ìhø slutn.).

Forrige betydning - Næste betydning

2) = slå græs/hø; sætte hø i stakke på marken; køre hø hjem [jf. Ìhøst 2.3; spredt i Sønderjy´V og ´S, spor. i øvrige Jyll (og hér yngre)] ætèdaws vel æ jø·st miñt hø¿ å æn añèn ma·r = herefter (jf. efter·dags) vil jeg høste mit hø på en anden måde. $Agerskov. høst (= høste) siges om Hø, dvs. have (= bringe) Hø hjem. $Brarup.

Forrige betydning

3) om andre afgrøder mv. [spor. afhjemlet] ¡æ¿rt, ¡di· haÛ di jo ¡he·steÛ ¡sjæl¶, så ¡de kåst jo ¨ ¡et ¡nå·Û = ærter, dem (egl. de) havde de jo høstet selv, så det kostede jo ikke noget. $Anholt. vi ka nåk hø·st sænepèt i ¡mu·èn = vi kan nok høste sennepen i morgen (jf. sennep x). $Hundslund. \ (spec.:) høste kålen = høstfolks spøgende trussel, når de er færdige med at meje kornet [spor. i Nørrejy] Når de strøg (leerne, jf. stryge x) for Kålen, så skulde de have Snaps og Æbleskiver, ¡æ¬ès så ¡hø·st di ¡ko¿lèn ¡åsè = ellers så høstede de Kålen også. $Gosmer.

høst·dreng	høste·færdig
Sidens top