herse

Çhersk

Se også hæske (subst.), hæske (subst.), Çhersk (subst.), Èhersk (adj.)

Ìhersk

subst. _ hæsk _ genus: neutr. /fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[formentlig < herske 1, jf. ODS. herske 3.2; Thy, spredt på Mors, spor. i Vends, MVJy, Ommers og MØJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= slag, rap. Var jeg i Eders Sted og ej maatte gaa i Ro for Maren Hansdatter, da skulde jeg give hende en Hersk paa hendes Mund. AarbMors.1925.82 (kilde fra 1730). han ga¶ è ni¿© èn pa hæsk te mæ è plÉj¶l = han gav negene et par slag mere med plejlen. $Torsted. gi dæn rø· en hæsk å æ pisk = giv den røde (hest) et rap af pisken. $Vroue. (talemåde:) Nøj æ bejer end eet _ saa· e Staader, han fek en Hæsk onne e Øer = noget er bedre end intet, sagde stodderen, han fik et slag under øret. Schade.77.

herse	Çhersk
Sidens top