hæs·hus
hæs·lade| hæs·hus | hæs·lade |
subst. _ el. (opfattet som plur.) hæsker (Sønderjy), et par hæsker (NVJy). _ *hæsk Mors; hesk $Brarup; *heÛsk Sild; *hets Fjolde (Lyngby.Opt.); også (vel ud fra misforstået etymologi) *hersk KAagaard.Thye.244, Schor.1808. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også *hisker Sønderjy; også hæ·skèr Mors; også hærskèr $Lødderup.
[< ældre dansk hæski; 1.stavelse genfindes (iflg. Molb.238) i gotisk heiva, oldsaksisk hive (= familie, husfolk etc.), samme ord som vestnordisk hjú; spor. i ældre kilder fra Mors og Sønderjy, desuden KAagaard.Thye.]
= husstand, familie med egen husholdning (boende i ét og samme hus). Hæske ¨ saaledes kaldes de særskilte Partier, som beboe et Huus. Jen Par Hæske = et Partie, end og en enkelt Person, naar den fører sin egen Huusholdning. Schade.77. der bo¶r tri¶ par hæ·skèr i¶ e fat¶tehus = der er tre husholdninger i fattighuset. AarbMors.1919.108. Der er manne Hisker i de Huus. Sønderjy (Outzen., jf. Molb.238).
| hæs·hus | hæs·lade |
| Sidens top | |