Çhersk

her·skab

Se også Ìhersk (subst.), Çhersk (subst.)

Èhersk

adj. _ hæsk (stedvis skrevet *hærsk, *hedsk).

 Næste betydning

1) = fornem, forfinet (i tale, påklædning etc.) [1670: hersk udstiffvet (om klæder) (Gerner.Hesiod.23); Hards, SVJy´N, spredt i SØJy´M; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

at tale hersk er at tale net, sigis gemeenlig om denem (= siges alm. om dem), som taler siellandsk. Anchersen.ca.1700. hæsk, dvs. fin i Talen, siges om Bønder, der vil tale som "de Dannede". Hards. Han er jo en hedsk Mand og tager høflig imod dem. Hards (Krist.JyF.VII.293). Der siges om en Mand, der er lidt overlegen, at han er hæsk eller vigtig. Hards. om en, der havde tillagt sig fine Talemaader, lød det: Hun æ så hæsk, te hun sæje jæ te sæ sjæl¶ o di te¶n Swyn·lo¶t (= hun er så hersk, at hun siger jeg til sig selv og De til en svinelort). HPHansen.GD.III.146. Man sagde om en lidt "skidtfin" dame: den sie noved hæsk ud (= hun ser noget hersk ud). SØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = kræsen [beslægtet med hersken; spor. i Østjy] Gamle Folk har meddelt, at det nok kunde virke trivielt saaledes at skulde have den samme Slags Mad atter og atter. Der var slet intet i Vejen for, at man til sidst ligefrem kunde blive "hæsk". AarbRanders.1945.76.

 Forrige betydning

3) = herskesyg. de ær æn hæsk kwiñ¶ = det er et herskesygt kvindfolk. *SVJy (F.)

Çhersk	her·skab
Sidens top