hø·pold
Çhør| hø·pold | Çhør |
Se også Çhør (adj.), Èhør (interj.), ¢´hør (sms.led), Çhurre (verb.)
subst. _ hör/hö (K 4.9) alm.; hør $SSamsø; hær SDjurs, NSamsøÌ; også hår $Læsø; (ældre) hÒ¿r VendsÇ; (ældre) hø¿r NVJy; (ældre) hö¿r Him´Ø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) el. stof´neutr. (om materialet). _ afvigende bf.: ´¶et (K 6.1) alm.; hør¶i $SSamsø; her¶i $NSamsø; hær¶èñ Mols (F.).
\ Ìvsa. her; Çvsa. hö¿r (især i ´SV).
= rigsm. (plante og materiale); generelt om avl og behandling af hør, se fx HimmerlKjær.1961.93ff., ØH.1942.47ff., AarbAarh.1921.78ff., Ussing.Als.81ff. åm¡kreµ¶ we ¡søtènªhuñèr å ¡trej¶åhalªfæms be¡gjøñ· di å dørk ¡hör ¨ po ¡hærèªgo¿rèn brat¡skåw = omkring 1793 begyndte de at dyrke hør på herregården Bratskov. $Haverslev. Dyrkning af Hør var her ¨ omkring Aar 1880 ¨ ikke længer almindelig, men enkelte vedblev dog at dyrke den til eget Brug nødvendige Hør. $Houlbjerg. Det var almindelig Skik, at Husmandskonen fik saaet Hør til Halvs med Gaardmanden (= i fællesskab med, jf. Ìhalv 1.5). Hun leverede da en halv eller hel Skjæppe Hørfrø, som blev saaet i et samlet Stykke Jord af Gaardens. AarbKult.1900.82. Efter Tidens Skik bestod Folkelønningerne (dvs. lønnen til tjenestefolk) foruden rede Penge af (fx) Tøj til en stribet Vest. Karlene fik ogsaa somme Tider et Faar græsset (dvs. kunne lade et får, de havde købt, gratis græsse på husbonds jord), Pigerne (fik) et Fdk. (= fjerdingkar) Hør saaet, medens Hyrdedrengen ogsaa gerne fik et Par Træsko. AarbRanders.1942.112. en Kone, som gjorde Høstarbejde, kunde ligeledes faa et Fjerdingkar Hørfrø saaet, _ og alt dette skulde Bonden "forarbejde". Ussing.Als.81. Hørret blev saaet omtrent samtidig med Vaarkornet og var da ogsaa ¨ moden omtrent samtidig med dette. $Houlbjerg. Lav Folk it saant ku kyf olting, helle rettere it ho Peng te e, da va de næsten et stuat Spørgsmol om e Hø vil lykkes = dengang folk ikke kunne købe alt, eller rettere: ikke havde penge til det, da var det næsten et stort spørgsmål, om hørren ville lykkes (dvs. give godt udbytte). Als. Af Hørren blev der tre Slags Garn (igennem skage´ og hegleprocessen; hér nævnt efter faldende kvalitet): Hørgarn, Blaargarn og Skageblaar. SØJy. 1. februar ¨ skulde Husmoderen begynde at spinde Hør til Linned og Lagener samt til hele Aarets Brug af Sytraad. RibeAmt.1923´26.260. I Reglen blandes Hør og »Blår ved Vævningen, så Isletten (jf. i·slæt x) er Blår, Trendelsen (jf. trendelse) er Hør. Fjolde. Piskebåndene blev lavet af hamp el. hö (= hør). $Bov. ¡fa· de blÒw al¡meñ¶èli© mæ ¡twest, ¡så ¡spañ¶ di ¡si¿l è ¡hø¿r = før det blev almindeligt med tvist, da spandt man selv hørren (til fiskegarn). Thy. (talemåde, med varianter:) Uld kand ligge til hun bliver til Filte (dvs. går i urede) og Hör giemmes til den bliver til Silcke. UkSjy.ca.1700. Uld kan gemmes til det bliver til Muld, og Hør til det bliver til Guld _ for jo tiere Hør og Blaargarn bliver ¨ kogt og vasket, des blødere og finere bliver det i Traadene, og er saa meget behageligere. SØJy. _ (overtro:) Hørren har alle Dage været en hellig Plante, og Hørfrøet har været et godt Værn mod alt det onde. I Aulum gav man derfor den Førstefødte Hørfrø i sin Hovedpude. AarbHards.1934.43. For at forhindre gengangeri strøede man hørfrø omkring sengen (hvor én var død) og på graven. Imod hekse og gengangere strøede man hørfrø foran døren. HIPeters.Linaa.168. Hør kunde ¨ hjælpe mod Kighoste og værne mod Hekse. SJyAarb.1952.78. \ faste forb.: enten det så går i hør eller blår = enten det går godt eller dårligt; hvad der så end sker (med et billede hentet fra skagning af hør, jf. skage x) [spor. i MVJy og Sydjy] Mi Dættæ gir a allæ te so’n en Husmandsknejt, enten de saa gor i Hør helle Blor = min datter giver jeg aldrig til sådan en husmandsknægt, lige meget hvad der sker! FLindberg.F.67. _ hør og blår = (i omskrivning af fiskefangst, pga. tabu:) et antal af seks. *Fur.
| hø·pold | Çhør |
| Sidens top | |