ÌhørÈhør

Se også Ìhør (subst.), Èhør (interj.), ¢´hør (sms.led)

Çhør

adj. _ med sideformen høg. _ hø¿r alm.; også hø¿© spor. i Han´V, Fjends og Sall.

[af uvis opr.; sideformen muligvis under indflydelse af Èhøge; Him (±NV), Ommers, Fjends´NØ, spor. i øvrige Nordjy og MVJy; se kort; syn.: Çhørsom, næn x, ør x, øn x]

Tæt afhjemlet

= omhyggelig, påpasselig med; øm over. Være hør over ¨ er at spare paa Noget, være øm over Noget. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). Hans (dvs. fiskehandlerens) fisk blev altid omhyggelig iset og vel behandlet, kasserne ¨ var pænt malet, og de blev skrubbet og skuret efter hver tur. Kort sagt, han var "hør" over sine ting. BarnHimmerland.25. Så "hør" var man den Gang over Linnedet, at man, for ikke at slide for meget paa det ved Vaskningen, puttede det i en Bagerovn, naar man havde bagt (og derved kom utøj, mug mv. til livs). HPHansen.OR.72.

ÌhørÈhør
Sidens top