Çhør

¢´hør

Se også Ìhør (subst.), Çhør (adj.), ¢´hør (sms.led)

Èhør

interj. _ hø¿r/hø¿è/hø·è (K 4.9, K 1.1) alm.; hø¿ø (jf. K 4.9) $Mandø; he¿r $NSamsø; også hör¶ Bjerre (én optegnelse); hö Als; (særformer, egl. imp. plur.:) hör¶ $Vodder; Áhy·rè Als.

[egl. imp. af »høre; syn.: Çhør´du]

= rigsm.; som start på en ytring, for at sikre opmærksomhed. Hø¶r, we do hwa, Må·ten = hør, ved du hvad, Morten! (og så følger et godt råd om datterens opdragelse). HJens.HDF.20. ¡hø¿è a ¡tru¶è ¡snå¿è vi ska ¡te¶ (èn) å ¡jæm¶ = hør, jeg tror snart, vi skal til at (gå) hjem. SØJy (DF.III.138). næj høø¶r no = nej, hør nu! (og så følger en indvending). AEsp.VO. _ (spec., som element i folkelig fortællestil:) men høkonsno = men hør kun nu! (dvs. hør nu bare!). Prip.Søften.164. Hør ikkons saa = hør nu bare! Aakj.P.31.

Çhør	¢´hør
Sidens top