hø·kok

Çhø·krog

Se også Çhø·krog (subst.), Èhø·krog (subst.)

Ìhø·krog

subst.

[[1601: hiökrog (Heresbach., jf. SprKult.XIII.130); < krog x; Vends (±Ø, ±SV), Sydjy´S, SønJy (nord for rigsgrænsen), spredt i Him´SV, Fjends (±SØ), Hards´NØ, spor. i Han´V og SSlesv; se kort; syn.: hø·tyv 2, hø·kejs]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= redskab bestående af stang med modhage. høkrò¶g (er en) spids jernkrog m. en alen langt skaft, til at stikke ind i »høgulv og rive hø ud med. AEsp.VO.II.86. èn Áhøkro·ch å plåk ¡hø mæ (= en høkrog, til at plukke hø med) af Form omtrent som en Hæklenål. $Bov. (spec.:) Mæ¶ æn hykro¶© plokèr wi ljÒng¶ = med en høkrog plukker vi lyng (til brændsel). AarbThisted.1968.63.

hø·kok	Çhø·krog
Sidens top