Ìhø·krog

Èhø·krog

Se også Ìhø·krog (subst.), Èhø·krog (subst.)

Çhø·krog

subst.

[< krog x; Vends (±SV), spor. i Han´V, Him og Sydjy; se kort; syn.: kat x, rakke x]

Tæt afhjemlet

= krog til at fæstne »svøbereb med. hjökro¶© = en krog, lavet af en naturgren eller et krumt vædderhorn, hvorved et reb fra æ lasståñ¶ (jf. læsse·stang x) blev forbundet og strammet i høvognens bagende. Læssetræet lå på langs over høet. Viborg´egnen (HPHansen.Opt.).

Ìhø·krog	Èhø·krog
Sidens top