hø·knippe

Ìhø·krog

hø·kok

subst.

[< kok x; spor. afhjemlet; syn.: hø·dreng]

= lille dynge hø. hjøkå§k er de sammenvredne høtotter, som bliver liggende efter tømmestrengen, når bunden er fugtig el. høet ikke tørt nok. $Darum. \ også kaldt: hø·peter. *$Darum.

hø·knippe	Ìhø·krog
Sidens top