hø·høstÇhøj

Se også Çhøj (subst.), Èhøj (adj.), ¢høj´ (sms.led), hoj (interj.), hynde (subst.)

Ìhøj

subst. _ udtale »kort (med noter).{ _ genus: mask./fk. (K 7.2); neutr. spor. i Sønderjy. _ plur.: i alm. samme udtale som sing., dog med tab af stød, og uden længde på diftongen i MØJy og Him´Ø (K 1.3); hy·/Áhy (K 1.9) alm. i Sønderjy (svarende til sing. hë/hyj¶/hy·); Áhë (K 2.0) Rømø; også (Á)håjè Haderslev; højè $Fjolde. _ afvigende bf. plur.: (i stedn.) *´heweren Anholt.

\ Ìogså höw¶ ´SV; Çogså høw¶ især ´MV, $Houlbjerg; Èogså hæw¶, höw; ¢også hæw¶ $Tved; £spor. også hyw¶; Àogså hyw¶ RibeH; Îspor. også håj Haderslev; {som sidsteled i stedn. også med tab af stød, fx ´hyw $Torsted; med yderligere svækkelse: ´(h)y, fx Bussy (= Buskhøj) Angel.

 Næste betydning

1) = rigsm. (forhøjning i terrænet, bakke; kæmpehøj) [alm. (± Angel); syn.: Ìbakke 1, Ìbanke 1, Ìbjerg 1] en laang flaad Høw = en lang, flad høj (dvs. med meget lille stigning). Blich.EB.6. æ swå¿t hyw· (= de sorte høje; navn på) 3 kæmpehøje. Thy. Efter at man (ved »klinegilde) havde været inde i alle Gaardene i hele Byen og danset med Konen, gik Toget (dvs. alle deltagerne) ud paa Bankerne (= bakkerne) i Byens Nærhed, her dansede man ogsaa lidt og sprang omkring, hvilket kaldtes at Daanjs aa Höwvi (= danse på højen). SSams. (jf. DSt.1918.119ff.). _ (talemåde:) Haj se¶r på hans Röw som i Høwèr på i Høw = han sidder på sin røv som en hyrde på en høj (dvs. sidder uroligt, som parat til at løbe efter får mv., når de stikker af). AarbVends.1932.309 (med anden tolkning i $Børglum). _ (overtro:) Höw¶en lææt sæ om aawtenen, som dæñ ståÛÛ opo fiir stålper, å dæ ku komm eÛ læs gi¬¬fålk dær u¶Û fræ¶ = højen lettede (dvs. løftede) sig om aftenen, som (om) den stod på fire stolper, og der kunne komme et læs gildefolk (dvs. festgæster) ud derfra. Ommers (Krist.JyF.IX.235). _ (om overtro vedr. høje:) F.I.740f. F.IV.236.

 Forrige betydning

2) i stedn. [spredt afhjemlet] \ (spec., omfattende et omkringliggende terræn:) Toppene af et Bakkedrag: Sa¬jèr¡hyw¶ (= Salgjerhøj). *Mors. _ (spec., i bf.:) Hewen, Höwen = Højen; navn på den store klit på Anholt. *Krist.Anholt.7+100.

hø·høstÇhøj
Sidens top