hymsk
hynde·rem| hymsk | hynde·rem |
subst. _ (n/ñ/(ç)j K 4.4; længdeforhold K 1.3:) høñ·/høn·/hø÷j/høç÷j alm. i NørrejyÌ; høñ/høn/høçj (K 1.3) Østjy´M; også hyñ· Thy´S, MVJy´NØ, MØJy´S, Bjerre; heñ· $Tved; hen·, hin· øvrige Mols; hjøw·n $SSamsø (vsa. hjøw·ni)Ç; *hjuhn NSamsø; hø·ñ/Áhø·ñ (K 1.3) alm. i Sønderjy, sideform i Sydjy´S; også hyñ·/Áhyñ· (K 1.3) Sønderjy´S. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; (yngre:) fk. $Voldby, Angel; fem. $Tved. _ afvigende bf.: hø÷ñtj Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også ¡hjøwènªi¶èr $SSamsø.
\ Ìogså hø·n (i forb. klappe ¡hynde, jf. pkt. 3 ndf.) $Voldby; Çogså hö·n, hjå·n (F.); også *hjöyvni (Krist.JyA.T.VI.339); afsluttende ´i må være endelsen ´ing.
[< gammeldansk hyw(e)nde, høwende (jf. ODS.), hvilket forklarer formerne fra Samsø; mht. formen med ´i´ se StudierPoulAnd.108 (og jf. lignende former i ØMO.); mht. neutr. genfindes denne genus i ældre rigsmål (jf. ODS.); syn.: pude·hynde x]
1) = rigsm. (flad, hårdt stoppet, oftest lang pude til bænk, sæde, fx i datidens uaffjedrede vogne); også tydeliggørende kaldt hynde·pude. wi hae æ hø·j i hwa¶ a·gstu¶l = vi havde en hynde i hver »agestol. AEsp.VO. dÉ gamæl Æl ¨ sa pake ej i hÒjÉr å kapÉr = den gamle Ellen sad (på vognen) pakket ind i hynder og kapper. Grønb.Opt.1. \ (spec.) = hovedpude. *Fjolde. \ (også) = mankepude (i seletøj). *Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = polstret sæde [spor. i Midtjy´Ø] Hjøwn = udstoppet Sæde i Fjedervogn. SSams.
3) (navn på leg:) klappe (i/på) hynde, banke i hynde [spredt i Hards, spor. i øvrige Nørrejy] Det var især en yndet Leg o klap Hynd·. En Karl lagde sit Ansigt i Skødet paa en Pige, saa han intet kunde se, og saa lagde han sin ene Haand om paa Ryggen. Nu skulde en af de andre slaa et Slag i hans Haand, og saa skulde han gætte, hvem der slog. HPHansen.SB.77. \ (også, om samme el. lign. leg:) tage hynde fat. *Hards (SprKult.II.13; kilde år 1734).
| hymsk | hynde·rem |
| Sidens top | |