Çhøj
¢høj´| Çhøj | ¢høj´ |
Se også Ìhøj (subst.), Çhøj (subst.), ¢høj´ (sms.led)
adj. _ udtales alm. som »Ìhøj.Ì _ neutr.: udtale »kort (med noter); formerne vest for linjen A´A anvendes kun adverbielt (jf. Kort.161f.), øst for tillige adjektivisk (jf. K 7.4). _ plur.: u.end. (samme udtale som plur. u.end. af Ìhøj). _ komp. og sup.: (analogt med grundformen:) hywèr/höwèr hhv. hywèst/höwèst Nørrejy (dog ofte med stødtilkomst i Midt- og Sydjy, øjensynlig uafhængigt af, om ordet anvendes som ubf. el. som. bf./plur.}); hy·è/Áhy·e/höjè/Áhöjè (K 1.9) hhv. hy¿èst/hëèst/hy·èst/höj¶èst/højèst (K 2.1, K 1.1) alm. i SønderjyÌ°; (spec. sup. bf./plur.ÌÌ:) Áhy·èst/Áhöjèst TonalOmr (K 1.9)Ì°; i Vestjy (de blå og lilla områder på kort) har adv.´formen høt (etc.) særskilt gradbøjning: hø§tèr hhv. hø§tèst (etc., med samme vokal som i neutr.).ÌÇ _ gammel kasusform højen: hywèn Fjends, SallÌÈ; hiwèn SØJyÌ¢; höjèn $Hostrup.Ì£
\ Ìdog er hew¶ stærkt trængt af höw¶ i Djurs´S; hiw¶ er hyppigere afhjemlet i SØJy´S end ved Ìhøj; vsa. hë også hy¿ $Emmerlev; Çdog høwt $Houlbjerg; Èogså hæw¶t, (yngre) höw¶t SDjurs; ¢også hæwt, höwt; £dog hywt $Give; også höt AndstH; Àogså höt $Øsby, $Rise; ældre hy·t Als (AlsOrdsaml.); Îogså høt, höjt, håjt; {også hyt; }høw¶èst $Havbro, MØJy (i $Gosmer betegnet som yngre), $SSamsø; hew(¶)èst $NSamsø, høw(¶)èst $Tved; hew¶èst (el. hæw¶èst) Bjerre; hiw¶èst $Give, $Jelling, Tyrstrup´N; hyw¶èst Hards´V, SVJy; hyw(¶)èst $Agger, $Vroue; Ì°i ´V (jf. K 4.9) dog hyr·, hyrè hhv. (bf.) hyrèst svarende til grundformen hë, hyj; ÌÌkun iflg. Langf.Sundewitt.70 savnes særlig bf./plur. med acc.2; ÌÇdisse særformer er dog opgivet i yngre dialekt til fordel de regulære adj. komp.´ og sup.´former, jf. Ejsing.Sallingmålet.180; ÌÈfx: søµ· i hywèn skë (= synge i højen sky) $Vroue; Ì¢fx: i hiwèn tåp (= i højen top) F.II.484; Ì£i ¡höjèn ¡Skë $Hostrup.
[formen hö§t (el. lign., med vestjysk stød) skyldes formentlig analogi med komp. hö§tèr, sup. hö§tèst (etc.)]
A. vedr. rum el. sted.
1) = af stor lodret udstrækning [syn.: lang x, stor x] de wa ¡sö¿n èn ¡höw¶ ¡maçj¶, haçj ha ¡wes wåt ¡garÛè = det var sådan en høj mand, han havde vist været garder. $Storvorde. Liig jøsten for farbrors gård dær vor æ bjer oller hytjest, de vor så hytj te en kund stå å se æ stork leg å æ ree = lige øst for farbrors gård (der) var bjerget (dvs. bakken, jf. Ìbjerg 1.1) allerhøjest; det var så højt, at man kunne stå og se storken ligge på reden (på tagryggen af huset, lavere end bakketoppen). Sønderjy. swæñèn vi·èst hu ¡møÛ¶ di ¡wa ve¶ å go mæ høw¶ hat po gå·Ûèn, mæn oÏè næ¿è di arbejtèt = (skorstensfejer´)svendene viste, hvor meget de var (på rangstigen) ved at gå med høj hat på gaden, men aldrig når de arbejdede. $Hundslund. (spøgende:) dæhr hwor En æ høwest, nær En sanker Spohn = der, hvor man er højest, når man sanker spåner (dvs. samler høvlspåner sammen). Blich.EB.37. Han æ tåw¶ tomme höwwe end en law¶ sow¶ = han er to tommer højere end en lav so. MØJy (Sgr.III.43). \ faste forb.: højt om høje (el. lign.) (= i højden) se om¡høje. _ i det højeste se pkt. 8 ndf. _ sætte/vende de(t) høje hjul ’for (dvs. forrest). a) = køre hurtigt, men risikabelt (da de høje hjul var baghjulene på de gamle vogne). Å sæt de hÒw· hywl åfår (= at sætte de høje hjul foran), dvs. gaa ell. kjøre rask. $Børglum. _ b) = prale; overspille sine kort [spor. i Vends] Haçj wæçjè di hÒw· hyw¶l åfår = han slår stort på, er vigtig (han har altså vendt vognen baglængs, men sådan kørsel er ikke heldig). $Hellum. de wa få tilè, do fæk sat di hÒw· hyw¶l å¡får = det var for tidligt, du fik sat de høje hjul foran, dvs. (du) spillede trumferne for tidligt ud. $Hellum. _ (stå/stille) på (den) høje væg = på vid gab [spor. i MVJy og SØJy] Søster Mari sprong hen å lot æ Daer op o æ hyww Vækk = (min) søster Marie sprang hen og lukkede døren op på vid gab. SStef.Av.49.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = placeret el. beliggende længere oppe end omgivelserne; rettet langt opad [spredt afhjemlet] Æ Stork sto aa kraahnt sæ høtt op po æ Gowl = storken stod og knejsede (jf. kråne x) højt oppe på gavlen. VilbMøll.PS.I.81. Han saj høvt te Hejst = han sad højt til hest. MØJy. di hår hø§tè(r) te æ låw§t iñ vi añèr = de har højere til loftet (i stuehuset) end vi (andre). $Vroue. (han) lut Dramglast hÒ¶wt i We¶re = løftede dramglasset højt i vejret. AEsp.GG.55. haw¶ går hyw¶ = havet går højt (dvs. højt op på stranden). VHanH. vi håj row å ka¡tåflè o æ hyw· mark o æ ¡så·ñªju¿èr = vi havde rug og kartofler på den høje mark på sandjorden. Skautrup.H.I.263. di vå ¡gjæn· å è ¡hy· om ¡fåªmer· å å è ¡law· om ¡æ§tèªmerè = de (Køerne) var gerne paa det høje (den høje Jord) om Formiddagen og paa det lave (den lave Jord) om Eftermiddagen (ved græsning). $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) Den, der klyver for hyut, faller tidt neer = den, der klatrer for højt, falder tit ned. MØJy (NBlicher.1811). dær æ høwt te låwtèÛ å vit te ve·©èn næ· Ûèn bå·rè komèr u·n får = der er højt til loftet og vidt til væggene, når man bare kommer udenfor. Him. Dær er höwt te Hem·lèn å låntj te Tjöbènhawn = der er højt til himlen og langt til København (dvs. fred og ingen fare). AarbVends.1929.285. (ironisk, med ordspil på betydning 7:) Då kiige så hewt, æ di bij¶ flewen hæn¶? = du kigger så højt (op), er dine bier fløjet væk? Bjerre (Sgr.XI.127). Du ska et si¶ så høt, de ær fræ æ Jo¿r, du ska ha di Fø· = du skal ikke se så højt, det er fra jorden, du skal have din føde. Holmsland.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (stående) længere oppe end normalt, især om vandstand [spredt afhjemlet] haw¶ går hyw¶ = havet går højt (dvs. højt op på stranden). VHanH. \ faste forb.: høj(t) vand, høje vande (el. lign.) = højvande [jf. vande x; spredt i Nordjy og SønJy, desuden $Fjolde] hÒ÷w wò÷j (= høje vande), dvs. flod (modsat ebbe). AEsp.VO. de truèr mæ str浶 wÉj¶èr å hyw· wòñ· = det truer med strengt vejr og højvande. Kvolsgaard.F.18. (overført:) hæld·sen wa dæ såm¶ti hyw· Wand· = ellers var der somme tider høje vande (dvs. højrøstet kritik, her af Estrup´regeringen). TKrist.BT.56. _ høj(t) hav = d.s. wi hår hyw¶ haw¶ = vi har højt hav (dvs. højvande). *$Agger. _ (spec.:) høj snaps = stor snaps. Færgefolkene (ved Lillebælt, i 1800´t.) drak en temmelig høj Snaps; en halv Pægl (dvs. ca. 1 dl) med Øl til var det almindelige Skænk, og dem vankede der ikke faa af (dvs. man fik mange af dem). *Ussing.Erritsø.10. _ (overført:) højt op(pe) i vandene = ophidset; brovtende; etc. [spor. i Vestjy] Nær han kam høt åp i æ Wand’, så ku han sæj·: "A hår da skøt flier Hårer ¨ end Du ka kyer o·n Skraw·læs!" = når han kom "højt op", så kunne han sige: "jeg har da skudt flere harer, end du kan køre på et »skravelæs". HPHansen.JP.11.
B. vedr. tid.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fremskreden. han söv te höt op aae æ Dav = han sov til højt op på dagen. SønJy. èt ¡høw¶ 嬶è = en (egl. et) høj alder. MØJy. hun ær höt å§p i æ tresèr = hun er højt oppe i tresserne. $Vroue. (talemåde:) Jo høje op o e Daw, jo villere Folk (= jo højere op ad dagen, jo bedre mennesker, jf. vildere x); Siges om Folk, der er vrantne om Morgenen, men muntre om Aftenen. Krog.Tyrstrup.180. \ faste forb.: på høj(e) tid (el. lign.) [spredt i Nørrejy og Sønderjy´N] de war o høw¶ tij¶ do kå¿m = det var på høj tid, du kom. $Tved. de æ ¡hew· ¡ti¿ hwis vi ska ¡no¿ è ¡to© = det er høje tid, hvis vi skal nå toget. $Bjerre. (også, ældre:) i hyw· tí = i høje tid. $Vroue. do ska stre·f, de· o æ hiw· tij¶ = du skal stræbe (dvs. skynde dig), det er på (den) høje tid. $Jelling. ¡så war è ¡òsè ¡po¿ è ¡hyw· ¡ti· = så var det også på høje tide. Thy. Skyum.Mors.II.170 (formentlig d.s.). (spec.:) po høw tiè = på høje tider. HasleH (MØJy). ¡hewt o¿ e ti¿ (= højt på tiden), dvs. på höje tid. Bjerre. _ ved høj/lys/hjemlys dag = ved klart dagslys [spor. i Nørrejy] hiw¶ daw¶. $Lejrskov. e·n tu go ijæmÉl skòvi uæn ve hÒw hjæmlys da = ingen turde (pga. røvere) gå igennem skoven undtagen ved højlys dag. Grønb.Opt.185. Ûe klå·rèst suèlsken po èn höw¶ skær¡somèrda = det klareste solskin på en høj skærsommerdag. NPBjerreg.ÅOmmers.35. der var lige saa klart der inde som uden for, for det var jo ved æ høje Dag. SVJy (Krist.DS.NyRk.II.31). _ høj(e) middag (el. lign.) = over middagstid, senere end normal middag mv. [spredt afhjemlet] de è ¡höj Ámærè = det er høj Middag, dvs. over Middag. $Øsby. de æ höw¶ mælmajda·ws = det er høj mellemmaddags (dvs. aftensmadstid). $Skannerup. høu Sængitid = på høje tid at komme i seng. PJæger.Y.51. _ høj vinter. i a ¡hyw· ¡veñ§tè = i den høje vinter (dvs. midt i vinteren). *$Ål.
C. vedr. social status.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = fornem, fin; højtidelig, magtfuld [spredt afhjemlet] "Om fålaÉls, hÒv hærær," ser haj, "a læ luvæn se på" = "om forladelse, høje herrer", siger han (dvs. bajadsen i fastelavnsoptoget, til herregårdens ejere og gæster), "jeg lader huen sidde på" (dvs. beholder huen på). Grønb.Opt.10. Do æ væl it a hyer Stand / å it a rig Fårælder = du (dvs. kæresten) er vel ikke af højere stand / og ikke af rige forældre. JMads.FH.116. wær hÒw¶t åpå stro¿ = være højt på strå. $Børglum. Hun sat højst te boes (= sad højest til bords, ved gilde), dvs. i den fine ende af bordet. ØSønJy. Æn sölè skræjèr blöw jo èt¶ såt swå¶ höt = en stakkels skrædder blev jo ikke sat (dvs. vurderet) særlig højt. Hards (FestskrSkautrup.356). (en arbejdsmands fornøjelse er, at han) en Sønda Ettermeje, næer de goer hiwt, ka træf o fo si en Kaffepons mæ si Naabo = en søndag eftermiddag, når det går højt, kan træffe (dvs. være så heldig) at få sig en kaffepunch med sin nabo. JJacobsen.B.17. åm è ¡hÒst ¡da ¡lÒwèÛ èn jo ¡hÒ§t = om høsten, da levede man jo højt (idet man fik god mad for at klare det hårde slid). Thy. (ironisk:) (hun er) så ¡fi¿n, te ¡wo di ¡smo¿ ¡gri·s ¡it ka ¡go¿ ¡høwè = så fin, at vore (de) små grise ikke kan gøre det bedre. $Gosmer. (talemåde, med varianter:) Höwt ær Hærèbu, mæn höwèr ær Röwbu (= højt er »herrebud, men højere er røvbud), dvs. trods Paabud, kan den naturlige Trang ikke standses. AarbVends.1932.322. \ faste forb.: (både) høj(e) og lav(e) = alle og enhver [spor. i Nørrejy] de ka bådè hÒ¶w å la¶w wær tjænt mæ = det kan både høj og lav være tjent med. AEsp.VO. haçj snakè lig·dan·t både mæ hÒw· å law· = han taler på samme måde med både høje og lave. Vends (F.II.386). _ høj hellig dag/aften = dag hhv. aften inden for de store højtider [spor. i Nørrejy] da skulde A wal te Kærk saaen en høw helle Daw = da skulle jeg vel til kirke sådan en høj hellig dag (dvs. juledag). HimmerlKjær.1921.69. de waar ett kjøn o blyw’ vree en hyw Helleawten = det var ikke (dvs. ville ikke være) kønt at blive vred en høj helligaften (dvs. juleaften). Bloch.62. (spøgende:) (han) kaldte dagen for Kliplev Marked "den hyest helledaw i e åe" (= den højeste helligdag i året). Sundeved. _ høj unden = fin middagsmad [spor. i Sønderjy] æn hyw¶ oñèn (= en høj middag), dvs. ypperlig middagsmad. VSønJy (F.II.747). Fik vi en enkelt gang "tarremjøls" (= boghvedemels) pandekager (jf. tadder·mel x), var det en "høj onden" (= kostelig middag). RibeH (SJyAarb.1897.176).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = agtet, vellidt. _ kun i flg. faste forb.: stå højt ved/for/hos (nogen) = være velanset hos [spor. i Nørrejy] Han sto¿è hiwt ve heñ = han står højt hos hende. $Lejrskov. A kam te aa sto høwt baade faa ham aa for Aaffisieren = jeg kom til at stå højt både hos ham og hos officererne. Blich.EB.36. Er der da it nover, der stær hyr’ end Pæng’ = er der da ikke noget, der står højere end penge (dvs. som du sætter højere end penge)? SJyMSkr.VI.155. _ stå højt i hylden ved (= d.s.) se Ìhylde. _ være/stå højt anskrevet hos (= d.s.) se an·skrevet.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = selvglad, vigtig, stolt; overmodig, indbildsk. De ka nåk wæ·r, de haçj Ér hÒw¶ i da (= det kan nok være, at han er høj i dag), dvs. vel til Mode, lidt vigtig. $Børglum. Tjenestefolkene ere blevne så ¨ hyh, høje, dvs. storagtige, fordringsfulde. Hagerup.Angel.42. så wa¶ i jo slem¶ hø·w è¡po èÛ = så var de slemt høje på det (nemlig karlene, når de havde vundet et slagsmål mod en anden landsby). NPBjerreg.Ommers.44. _ (hertil:) æ hja§t sej¶èr nöj höt i ham (= hjertet sidder temmelig højt i ham), udtryk for vigtighed, hovmodighed. $Vroue. haj hår hÒ·w tåµkèr om sæ si¶l = han har høje tanker om sig selv (dvs. er indbildsk). AEsp.VO. \ faste forb.: gøre sig høj = vigte sig [spredt i Sønderjy´S] Så gø han sæ jo føst hy: "¨ no ær æ Stawn min!" = så gjorde han sig først vigtig (da han havde fået en meget stor løn): "¨ nu er stavnen (dvs. fødegården, jf. stavn x) min!". JMads.FH.56. _ højt oppe = i godt humør, overmodig; vigtig mv. [spor. i Øst- og Sønderjy] let ¡høw¶t ¡å·p ´ ¨ lidt overlegen, især hvis han har fået lidt at drikke. $Gosmer. han wa hiwt å§p i¡jawès (= han var højt oppe i aftes), dvs. »kålhøgen. $Jelling. Han e høt o·p = Han er højt oppe, dvs. ¨ stor udi egen Indbildning. HostrupD.II.2.42. _ høj karl = stor på det. man er som oftest høj Karl og livsglad efter en vel overstanden Fare. *JSkytte.J.28. _ se/kigge højt (el. lign.) = være overlegen; overse andre [jf. pkt. 2 slutn.; spredt afhjemlet] han ki§kèr nøj· høt (= kikker temmelig højt), dvs. han er vigtig. Skyum.Mors.II.23. (talemåder:) Han siè så hiw¶t, han ka e§t feñ lærker = han ser så højt, han kan ikke finde lærker. $Lejrskov. (ironisk:) Hun sie høvt, hun ska ves te Rajs aa væ Stowpig = hun ser højt, hun skal vist til Randers at være stuepige. ØH.1948.176. _ (være) høj i/på hatten (el. lign.) = vigtig, stolt, selvbevidst; indbildsk, storsnudet [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] haj er hÒ¶w i hatti = han tænker stort om sig selv, evt. fordi han har fået nogle drammer. AEsp.VO. hÒw¶ i hætèn (= hætten). $Børglum. høw¶ i Kammen = stor paa det. MØJy. Di kvenfolk er tit nøj hyev i æ nak = (de) kvinder er tit noget (dvs. temmelig) høje i nakken. HRysgaard.MG.30. hyw¶ i æ rø§k (= ryggen), dvs. Storsindet (= hovmodig). Herning. hyw¶ i æ siñ¶ (= sindet), dvs. storsnudet. Vestjy (F.). _ høj i sædet = vigtig, selvbevidst [jf. sæde x; spor. i Midtjy] ¡do¶ æ ¡su¶è ¡høw¶ i ¡sæ·Ûèt, do æ weÏ it ow ¡dæm, dæ ræçjè ¡ow dje ¡plas, fo ¡de di ska ¡arªbejt ¡let øw¶è ¡ti¿èn èn ¡goµ¶ i¡me¬ = du er svært høj i sædet; du er vel ikke af dem, der render af pladsen, fordi de skal arbejde lidt over tiden en gang imellem. $Gosmer.
D. vedr. intensitet.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = betragtelig, meget (i pris, på skala, etc.). Fläsked ä häut i Prisin = flæsket er højt i pris(en). JPChrist.Gr.2. de ¡høw¶èst a ¡fæk mæn ¡a gik ¡ú å ¡søj¶ ¡de wa ¡fæm¶èhaÏ¡fjærs ¡ø·rè = det højeste, jeg fik (som dagløn), mens jeg gik ud at sy, det var 75 øre. SSamsø (DaDial.III.14). No vel a pin·de et¶ hywèr åp _ dæ æ ingen hæ· i æ Såw¶n, dæ gi¶r sår¶n Løn¶! = nu vil jeg pinedød ikke højere op _ der er ingen her i sognet, der betaler sådan en løn! HPHansen.GF.I.72. jÒ læµær di spelt, jÒ vi¬èr å hÒvær blÒv Spelt = jo længere de spillede (kort), jo vildere og højere blev spillet. Grønb.Opt.181. dæn æ ¡høwt ¡å§p (= den er højt oppe), om »vejrglas (dvs. barometer, barometerstand). Fjends. (læreren kom til at) sæt ¨ mæ höt§ter åp, hind a ku swa·r tæl = sætte mig højere op (dvs. omtale mig mere rosende), end jeg kunne svare til (dvs. leve op til). TKrist.BT.37. _ (som adv. el. 1.sms.led, jf. høj·tyk:) No bløu Niels jo høu vre = nu blev Niels jo meget vred. PJæger.Y.25. \ (overført) = af stor betydning, "dyr" [spor. afhjemlet] (han) faasikre høwt aa hælle, dedæ haj wa uen Skyld = forsikrede højt og helligt, at han var uden skyld. LCRingsholt.TK.20. han låwè mæ höt (el. hyw¶) å hæl¶è te de sku blyw sist g嵶 = han lovede mig højt og helligt, at det skulle blive sidste gang. $Vroue. saa suer han en høw Ied = så svor han en høj ed. Blich.EB.6. \ faste forb.: høj(t) (regnet), i det højeste = maksimalt; højst [spor. afhjemlet] æ go¿r ka höt (el. hyw¶) ræj·nt kåst huñer túsèñ = gården kan højt regnet koste 100.000 (kr.). $Vroue. æ kañ i de hyrèst fo Nej = jeg kan i det højeste (dvs. i værste tilfælde) få nej. HostrupD.II.2.23. _ i høje måder = i høj(este) grad [jf. måde x; spor. i MVJy] hun trænd te hinne Hjælp, osse i hyw Maad’er = hun trængte til hendes (dvs. jordemoderens) hjælp, også i (virkelig) høj grad. Aakj.P.49. ruès i hyw· ¨ må·rèr = rose i høje måder (dvs. rigtig meget). $Vroue. _ på de høje nagler (= for fuld kraft, lige til el. over stregen) se nagle x. _ til den høje kant. de er tæ æ hy· kant (= det er til den høje kant; dvs. der er) en brist derved. *Sønderjy´N. _ på de høje strenge/toner. De vår å æ hy· streng (= det var på de høje strenge), dvs. på det yderste. Sønderjy´N. spel· å æ hy· stræµ· = være nærved at gå fallit, være ved den sidste udvej. Sønderjy (F.III.603). hañ ær o æ hyw· Towner (= han er på de høje toner), dvs. gjør stærk Mund enten i Fuldskab eller Vrede. Holmsland. _ to mand ¡høj, to ®mand¡høj (el. lign.) = to el. flere personer på én gang / på række (etc.) [jf. mand x; spredt i Nordjy og Midtjy, spor. i Sydjy] vi stælt fæm¶ mañ hyw¶ = vi mødte op, 5 mand høj. $Vroue. (især i navn på leg:) To mandhøj. Opstilling (i to rækker:) to og to bag hinanden og med et lille mellemrum mellem parrene. En løber rundt i kredsen og stiller sig pludselig foran et af parrene (og så skal der løbes om kap rundt om de to rækker). Fjends. (også, vedr. tørv:) (ved optænding blev der først sat 3 rækker tørv på langs i bageovnen), å så ¡tÒr¶è ¡òw·n´¡po¿ i è ¡rɧkèr, te di blÒw èn fir´¡fæm¶ ¡tÒr¶è ¡hyw· = og så tørv ovenpå i rækkerne, så de (dvs. rækkerne) blev en 4´5 tørv høje. Thy. _ (have) tier høj (el. lign.). kotèn e få¡gi·n, a hår it ti¿èr høw¶ = kortene er givet forkert (jf. for¡give 3), jeg har ikke tier høj (dvs. et kort så højt som ti). *Him. *SVJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
9) = kraftig, voldsom.
9.1) om lyd (støjniveau, tone, lydfrekvens mv.) [spredt afhjemlet] èt ¡hew¶ ¡skra¬¶ = et højt skrald (dvs. brag). $Bjerre. Taa·l høtter, saa Folk kan høred = tal højere, saa Folk kan høre det. Schade.78. de snakker wi entj hÒ¶wt om = det (dvs. noget ubehageligt) taler vi ikke højt om. AEsp.VO. (så) saah han i høw Ly, hva dæ nøs wa passieret = sagde han med høj lyd (dvs. med høj, oprevet stemme), hvad der nys var passeret. PJæger.G.43. a ku ha skræ©èn mi hyw· ly¶ ¨ så üñt gjo·r de (= jeg kunne have skreget min høje lyd, så ondt gjorde det), dvs. skreget, så højt jeg kunde. Hards (HPHansen.Opt.). \ faste forb.: i det høje vejr, i højen sky = højlydt [spredt i Sønderjy] Hun ¡skrañèrt i e ¡hy· ¡Ve¶r (= hun lo i det høje vejr, jf. skranne x), dvs. lo i højen Sky. HostrupD.II.3.250. Æ kund godt skri·g op i e hy’ Væ·e, saa ve· gö de = jeg kunde godt skrige op i det høje vejr (dvs. "i vilden sky"), så ondt gør det (jf. ve x). Sundeved. no æ di i æ ¡hy· ¡væ¿è, dvs. nu er stemningen høj _ kan gælde såvel et selskab som et skænderi. $Emmerlev (jf. pkt. 11). \ (også, adv.) = uden forbehold, ligeud [spor. i NØJy] ham kaller a høwt ed Spitakel = ham kalder jeg ligeud et spektakel (= ballademager el. lign.). KSkytte.B.76. De sæj¶er a ski høwt å ræjle = det siger jeg »sgi højt og redeligt (dvs. klart). HJens.HDF.11. \ læse højt = rigsm. [spor. afhjemlet] haçj løst hÒw¶t å èn pre·kènsbo¿© = han læste højt af en prædikensbog. $Børglum.
9.2) om vind, vejr. _ højt vejr = uroligt el. ondt vejr [jf. pkt. 10; spor. i Nørrejy] Høit Veir = stormende Veir med Regn, Snee og Blæst. Him´NV (Becher.ca.1815). "som dæn¶ gi©t da plawè! a trow¶r, vi fo(r) hyw¶ væj·lu" (= som den gigt da plager! jeg tror, vi får højt vejr), dvs. uroligt vejr. Hards. (vejrregler:) vi for höw¶ væj¶r (= vi får højt vejr), det knirker i boskaberne (= møblerne, jf. bo·skab 1): stærk blæst. Krist.JyA.T.VI.319. Vi fo høw Veje, Pindswynen di nys = vi får højt vejr, pindsvinene nyser. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = klar (om himmel, vejr) [jf. pkt. 9; spredt afhjemlet] hë hemèÏ o klar loft = høj himmel og klar luft. Rømø. (vejrregel:) væn æ ¡dok få¬è ¨ ¡ætèr æ ¡so·Ï, syn gir èt ¡hy· ¡væ·è = når duggen falder efter solen (dvs. efter solnedgang), siden giver det højt vejr (dvs. så bliver det højt vejr næste dag). Sønderjy. \ en høj sydøst, sønden (etc.) = kraftig blæst fra sydøst, syd (etc.). æn hyw¶ syñ¡åw¶st, dvs. stærk blæst fra sydøst med klart vejr. $Darum. e Mål trækkè fò en hy No·rèn = bygen viger for en høj norden (dvs. stærk nordenvind). Sundeved. (vejrregel:) Povls nøjj gor hö§test i skøj¶ men stikker dyyvest i døj¶ = Pouls ny går højest i sky, men stikker dybest i dynd (dvs. frost ved nymåne omkring poulsdag d. 25/1 giver den klareste luft, men også den dybest frosne jord). Fjends (Krist.JyA.T.I.66).
11) = veltilpas; med psykisk overskud. de waar en skjøn tij, den gaang æ mud waar hyw, o æ mawt waa deratter = det var en skøn tid (dvs. ungdommen), dengang modet var højt, og magten var derefter (dvs. kræfterne svarede til det). Frifelt.SG.44. \ faste forb.: højt op og her ned. ¡höjt ¡op å ¡heæ næn ¨ udtrykket anvendes (dels) om for hedt venskab, (dels) om maniodepressiv tilstand. *AlsOrdsaml. _ højt op(pe) i vandene (= vred, ophidset) se pkt. 3. _ ved et højt sind = meget vred. hañ ær ve æn hyw¶ Siñ¶ (= han er ved et højt sind), dvs. meget vred (jf. betydning 8). *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
| Çhøj | ¢høj´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}