hævdet
hævelse| hævdet | hævelse |
Se også hævde (verb.), Çhøve (verb.)
verb. _ hö÷w Vends; höw·/Áhöw(·) (K 1.3) SVJy (i betydning 3), SønJy, Angel (alle steder spor. også med ´æ´); *höw MØJy´S (i betydning 3); (spor. også yngre former dannet i tilslutning til rigsmål:) hÉ÷w, hæ·w, hæ·vÌ etc. _ præs.: ´er (K 6.2)Ç. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.È; hæ·ft hhv. hæ¿ft $Voldby; (ptc.:) höw¶è(r) Vends, SønJy (dog uden stød i Sønderjy´SØ, jf. K 1.1).
\ Ìdog hæ·f $Voldby, $Give, $Jelling; Çdog hæ·vè $Voldby, $Jelling; Èdog hæ·vèt $Give, $Jelling.
1) = rigsm. (i ligefrem såvel som i overført betydning) [spredt afhjemlet; syn.: hovne, løfte x, rejse x] i en »Sættekage kom der èlet ¡gæ¿è hæ ¡na·tron te¶ å ¡hæw· èn ªmæ (= lidt Gær eller Natron til at hæve den med). $Vodder. halsèn wa så hæ·vèt å re·sèn, te hon it ku søk èn to ¡wañ¶ = halsen var så hævet og opsvulmet (jf. resen x), at hun ikke kunne synke en tår vand. $Hundslund. dæ·è kan èn Áhöw èt å Ásöµ·k èt (= dér kan man hæve det og sænke det), om Plovens Regulering v. Hjælp af Kastet (jf. kast x). $Øsby. marken ¡hæ·wèr sæ, dvs. skråner opad. AEsp.Læsø. æ Lahjnd hövver = Jordsmonnet hæver sig. Hagerup.Angel.42. hon ¨ höwèt e Áskø·rt op å Ávist dæm e Ába· ªröw = hun løftede skørtet op og viste dem (i foragt) sin bare røv. $Rise. (talemåde:) hwa vi ta·ve i Sagtevals, det hæ·ve vi i Hopsa, dvs. hvad vi taber et Sted, vinder vi et andet. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stå op, rejse sig; løfte (en legemsdel) [spredt i ØSønJy, spor. i VSønJy´S og Angel] han ha¶ sæ hæw¶èt = han er stået op (om Morgenen). $Aventoft. ¡Höw· dæ, å la ¡mæ kom ¡te å ¡ser· = Rejs dig, og lad mig komme til at sidde. HostrupD.II.2.40. sla·g da it såen långs, høw da æ be·n = slæb da ikke sådan af sted, hæv da benene! VSønJy. (talemåde:) Höw æ Hoi, æ Præst kømmer = løft hovedet, præsten kommer! Angel (SvGrundtv.GlM.III.216).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = true (med løftet knytnæve, kæp, pisk etc.) [1637: (præt.) høffuid (SkastTingb.224); SVJy (±Ø, ± Fanø, men inkl. nabosogne i Hards), spor. i MØJy´S, desuden $Agerskov; se kort; syn.: hævte, høde 1, Çhøge, Çhøje 3]
 |  Tæt afhjemlet |
han höwèt (ætèr, ar) ham mæ æ kjæp = han truede (efter, ad) ham med kæppen. $Agerskov. Gravers Nissen spurgte da Vidnerne, om de ikke saa, at Chr. Madsen "høvet" ham med sin Kæp og sagde, han skulde slaa ham over hans Hoved. HKKrist.Ovtrup.81. \ (hertil vel:) Hevve = opløfte. At hevve med haanden, med kieppen, med kaarden. Hand hevvede med sin kiep mod mig. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Høve = høde, true med opløftet Haand el. Arm. *Him (Becher.ca.1815).
4) = stige; tiltage (også i overført betydning). _ kun i flg. faste forb.: vinden hæver (sig), det hæver (i) vejret = vinden tager til; det klarer op [spor. i ØSønJy (nord for rigsgrænsen, og inkl. nabosogne i VSønJy)] De be¡gyndèr å ¡höw· (i è ¡Væ¶r) = Det begynder at klare op (i Vejret). Det lavere Skydække forsvinder, og "Himlen" ¨ bliver højere. HostrupD.II.2.40. _ glasset hæver = barometeret stiger. æ Glas de hæue, om "vejrglasset", når det stiger (jf. Ìglas 3). *RiseH. *AlsOrdsaml. _ vandet hæver = vandstanden stiger [spor. på Sundeved og Als] _ det hæver op på humøret = humøret stiger [spor. på Als] de höwè ¡op o è hu¡mø· vo¡ne·è dæ kømè èn ¡gu·j ¡ætèªrætneµ = det letter på humøret, når der kommer en god nyhed. Alsingerg. _ det hæver i priserne (el. lign.). de ¡hæwèr i è ¡pri·sèr; æ ¡smör ¡hæwèt sæ ªda¶ èªlèt = Priserne stiger; Smørret steg da lidt. *$Vodder.
| hævdet | hævelse |
| Sidens top | |