hævdhævdet

hævde

verb. _ med sideformen hæve. _ hæw·t Han; *hæ(e)vt Him; höw· Hards; *høvt SønJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< hævd 2; vedr. sideformen jf. ØMO. hæve II; Han, spor. i Him´V og Hards´MV, desuden anførte ældre kilde fra SønJy; se kort; syn.: Èfly, Èhæde 1, Çhæge 2]

Tæt afhjemlet

= gøre i stand, passe; nette, pynte. (vedtægt 1741:) vi kunde bedere høvde det (dvs. bedre passe jordstykket). SønJy (Vider.III.13). do træµèr te å blyw hæw·tè let = du trænger til at blive pyntet en smule (dvs. blive vasket og få skiftet tøj). $Haverslev. De ær æn söl¶le Mennesk, dær ka et¶ (= ikke) høw let ve sæ sjæl (dvs. holde Hævd over sig, navnlig hvad Klædedragten angaar). No hår han fåt en Kowen, dær ka höw· ve ham (= nu har han fået en kone, der kan holde ham pæn og ordentlig i tøjet). PKMadsen.Opt.

hævdhævdet
Sidens top