hævehævn

hævelse

subst. _ (l/Ï K 4.8:) hæ·wèls/hæ·vèls (oftest i overensstemmelse med K 3.1), hæwèls alm.; også höwèls Vends. _ genus: fk. el. stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t Vends (AEsp.VO.). _ plur. (i betydning 1): ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. (især om opsvulmen, ophovning) [< hæve 1; spor. afhjemlet] dær ær nöj hæ·vèls atèr æ ¡biªstek = der er noget hævelse efter bistikket. $Vroue. dæñ ¡hæ·vèls ¡hæ¿è o mi ¡hå¿èñ ¡dæñ¶ æ ¡væj¶st i ¡daw¶ = den hævelse her på min hånd den er vokset i dag. $Ål. vi siger baade en Pogh (jf. poge x) aa en Hævels (om en sygelig hævelse eller knude). Hards.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hævemiddel [< hæve 1; spor. i Nørrejy; syn.: løftelse x] Løwtels eller Hæwels: Fællesbetegnelse for baade Surdejg, Gær, Bagepulver eller Hjortetaksalt. MØJy. hwa hæ·vèÏs (løwtèÏs) ho do hat te dæn ¡hi¶è guè ka·© = hvilket hævemiddel har du brugt til den her gode kage? $Hundslund.

 Forrige betydning

3) (det er) hårde hævelser [muligvis < tysk hebung (= forbedring mv.), jf. hæve 3 (forb. det hæver op i humøret); spor. i Sydjy´S og ØSønJy] _ kun i flg. talemåde (med varianter): de æ hoer Hævelser: (= det er store forbedringer (?); ironisk ment, for der er) atten Køer o ingen Smør. RiseH.

hævehævn
Sidens top