hæs·bund

hæs·gård

Se også hise (verb.), Çhvæse (verb.)

hæse

verb. _ hæ·s Vends (vsa. hwÉ·s); hwæ·s ØHanH, $Hurup, Mors. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t Vends, $Lødderup.

[< Çhæs; spor. i Vends, Han og NVJy]

= være hæs. Hon jik å hæ·st (= hun gik og hæsede), dvs. var hæs. $Hellum. \ hertil flg. subst.: hæs. i hwæ¿s (mask.) = en person, der er hæs. *$Hellum. _ hæse·kande. hwæ·skañ· = en hæs person. *SØJy (F.VI.715).

hæs·bund	hæs·gård
Sidens top