Ìhvæse
hvæse·bælg| Ìhvæse | hvæse·bælg |
Se også Ìhvæse (subst.)
verb. _ med sideformen hæse (i betydning 1). _ (hw/w/v K 3.2:) hwæ·s/Ávæ·s (K 1.9) alm.; hwÉ·s VendsÌ; hwe·s $Agger, Hards´NV, sideform i MØJy´S og SVJy´N; også hæ·s Djurs´N; også he·s spor. i Hards og SVJy; Áve·s Als . _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, MVJy, HimÇ; hwÉ¿sèr Vends; hwæ¿sèr Ommers, MØJy (også hwæ¿s $Hundslund, $Gosmer), $Give; hwæ¿s Djurs (også hæ¿s i ´N), Bjerre, $Jelling; hes MaltH (F.). _ præt. og ptc.: ´t alm. (i ptc. med tilkomst af vokalstød, undt. i TonalOmr); (præt.) ´èt $Hurup; (ptc.) væ·st Åbenrå.
\ Ìogså hæ·s Vends (F.); Çdog hwæ¿sè HindstedH.
1) = rigsm. (give en hvislende lyd pga. skræk, raseri el. lign.; især om gæs, katte mv., men også om personer). båÛè ¡go¿s å gasi ¡hwe¿s, hwesèmèns¡ti¿ di æ gaÏ helè re·Û = både gås og gase hvæser, hvis de er gale (dvs. arrige) eller bange. $Hundslund. (katten) ræ·èñ å ve·èst / den va it våñ te så fi·n mo¡sik = løb og hvæsede (ved bryllupsgilde), den var ikke vant til så fin musik. Als (DF.II.125). æ Håwwårm he·sèr = hugormen hvæser. Hards (Røjkjær.Opt.). _ (talemåder:) dæ wa olè i gasi ræ hwæ·st a ham = der var aldrig en gase, der hvæsede ad ham (dvs. ingen så ham). $Voldby (jf. gase 1). no hò gasi hwæ¿st sist g嵶 = nu har gasen hvæset sidste gang (efter slagtningen). Vends (F.). _ (hertil, el. til »hæse:) han hwæhst et ud, A ku knap faastoe ham = han (dvs. en døende) hvæsede det ud, jeg kunne knap nok forstå ham. Blich.EB.48. \ hvæse og blæse = hvæse voldsomt [spor. i Østjy] _ hæse og blæse = d.s. *$Darum. _ hæse og hvæse = d.s. [spor. på Djurs] Han hæ¶s og hwæ¶s som i gal¶ Kat = han hæser og hvæser som en gal kat. Djurs´N.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hive, snappe efter vejret (om hund, person) [spor. i Nørrejy; syn.: hise 1] Traangels haad E for mi Brøst _ E hvæsst som en gammel Hund = trangelse (dvs. åndedrætsbesvær) havde jeg for mit bryst _ jeg hev efter vejret som en gammel hund. Thy. han hvææst som en utæt Blejsbælle i æ Smiddes = han hvæsede som en utæt blæsebælg i smedjen. SØJy.
3) = suse, blæse (om vind) [spor. i Nørrejy] De hvæser i e Stroo = det hvæser i Straaene, nemlig (på grund) af Blæsten. Schade.76. Fiskerne: det hvæser (= blæser). Him. ¡dæñ¶ ¡dæ¿r ¨ ær ¡uªtæt, de hwæ¿s eñ¶ ow¶ eñ = den dør er utæt, det hvæser (= blæser, trækker) ind ad den. $Tved.
| Ìhvæse | hvæse·bælg |
| Sidens top | |