hække·vognhækle

Se også Èhække (verb.), Èhække (verb.)

hække·vorn

adj. _ 1.sms.led: hæ§k´ $Darum.

[1.sms.led af uvis opr.; spor. i SVJy´S; syn.: hægen]

_ kun i flg. forb.: hækkevorn efter = begærlig efter.

hække·vognhækle
Sidens top