hække¡ri
hække·vorn| hække¡ri | hække·vorn |
subst. _ 1.sms.led: hæk´ alm. (dog hÉk´ $BørglumH); også hæ÷k´ VennebjergH (Vends); hækè´ Samsø.
[< Çhæk 1.2; Vends´N og ´M (med Læsø), Samsø, desuden $Voldby; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= vogn med påsatte hække (dvs. løse sidefjæle, ofte oven på en forlænget »langvogn); især anvendt ved transport af høstet korn, hø el. tørv. Naar de (dvs. mosetørvene) saa var helt tørre, blev de kørt hjem i en Hækkevogn ¨ for Enderne af Hækkene var der sat vifteformede »Tørvegavle, der var fæstet til Hækkerne med Reb. VennebjergH. (spøgende:) hon lawwe no stywwelsgrøø¶ så lò·ng som i hÉkwuw¶n = han lavede noget stivelsesgrød (= kartoffelmelsgrød; stof´plur.) så lang som en hækkevogn (med forlænget langvogn). AEsp.VO.
| hække¡ri | hække·vorn |
| Sidens top | |