Ìhække

Èhække

Se også Ìhække (subst.), Èhække (verb.), ¢hække (verb.), £hække (verb.), Àhække (verb.)

Çhække

verb. _ hæk/hæ÷k (K 1.4; formentlig med acc.2 i TonalOmr). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = bygge, flette (hegn) [vel < Çhæk 1] (hoverinorm fra beg. af 1800´t.:) En Karl bør i een Dag afmeje 1 Td. Land ¨ skære 1600 Stk. Tørv (el.) "hekke" 40 Alen nyt »Gærde af 1Ó Alens Højde. *ØH.1950.23.

 Forrige betydning

2) hække ¡op = hæve, forhøje (pris, bud) [vel overført < betydning 1; spor. i SVJy, Sønderjy´M og ´S] Hækker op = forhøjer i Priis. KAagaard.BTL.225. ¡Han·s vild ¡gjær·n haj ¡köjt e ¡Spæh¶l å è Achsè¡jo¶n, mæn ¡Jæn·s blöw ¡ve å hæk èt ¡åp, å han fek e ¡si·st ¡Båj = Hans vilde gjerne have kjøbt Spejlet paa Auktionen, men Jens blev ved med at overbyde ham, og han fik det sidste Bud. HostrupD.II.2.25.

Ìhække	Èhække
Sidens top