Çhæg

Çhæge

Se også Çhæge (verb.), Èhæge (verb.), ¢hæge (verb.)

Ìhæge

subst. _ Áhæ·ch _ genus: fk.

[< nedertysk heg (sideform til heck = hegn, hæk etc.); Als, spor. i ØSønJy´S og Fjolde; se kort; syn.: Ìhæk 1]

Tæt afhjemlet

= hæk, levende hegn. et klippet, kultiveret hegn hedder ¨ en hæ·ch. AlsSH. Mitrin ¨ hæ kommen tåfet a Stæj, da hon va ve å klip e Hæech = Mie Trine er kommet tåbeligt af sted, da hun var ved at klippe hækken. HAlsinger. (JyTid. 19/7 1953). Tøjet blev (efter vask) ophængt på en Snor (tidligere: o èn Áhæ·ch = på en Hæk). $Als.

Çhæg	Çhæge
Sidens top