Ìhæg
Ìhæge| Ìhæg | Ìhæge |
Se også Ìhæg (subst.)
subst. _ hæ¿© alm.; he¿© NJy, sideform i Thy´NÌ; også h橶 Hards (i betydning 5). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: hæ·© alm.; he·© Vends, $Lild.
\ Ìdog hÉ©¶ HillerslevH.
[beslægtet med Çhage 1; jf. ODS. II.Hæg]
1) = jernkrog, (let krummet) jernpig el. lign. på skaft (op til ca. 1 alen lang).
1.1) som fiskeredskab; jf. AHRasm.DF.14, DaFiskeri.59 (med ill.) [spredt langs Vestkysten fra Esbjerg til Thy, desuden i Skagen´ og Hirtshals´egnen, spor. i tilgrænsende egne samt i Sall; se kort; syn.: kejs x, klæp x]
 |  Tæt afhjemlet |
næ dæ ¡kåm¶è èn ¡tåsk så ho©è ¡han a ¡hæ¿© ¡i¶ èn ¨ få di ka jo ¡æ§ rök èn åp i ¨ a ¡bo¿Û få ¡så ¡spreµè a ¡tawsè jo hælè di rökè a ¡krå·© ¡å¿ a ¡gå¿v ¡o¶ èn = når der kommer en (stor) torsk, så hugger han (dvs. fiskeren) hægen i den, for de (dvs. fiskerne) kan jo ikke rykke (dvs. hive) den op i båden, for så springer tavserne (dvs. kroglinerne) jo, eller de rykker krogen ud af gabet på den. $Ål. (i) he¿© (= en hæg) ¨ brugtes også til at samle flynderne i kurve med, når der fiskedes med »landdragningsvod. AEsp.VO. (en) hæ¿© ¨ bruges til at hugge i fiskene, når de tages af båden, når de deles (mellem bådens mandskab) og i det hele når fiskene enkeltvis skal transporteres. $Agger.
1.2) i anden anvendelse (og evt. let ændret udformning) [spor. i Hards] (når fiskerne gik i kirke på) de højhellige Dage ¨, kunde man kjende de forskjellige Lavs Førremænd (dvs. lederne af bådelavene, jf. Ìføre·mand) paa, at de havde fæstet en Fiskekrog (el.) ¨ en lille bitte Hæg ¨ paa Brystet i deres Trøje (som) Tegn paa deres Værdighed. Krist.Holmsland.9. (i den opskyllede tang mv. mellem klitterne efter storm) kradsede de (dvs. børnene) med deres Hæg ¨ og de kunde da finde mange forskellige Ting, Blyanter og Farvelader ¨ hele og halve Stearinlys (etc.). KThuborg.Harboøre.31. (en) Hæ¿© ¨ bruges af Fiskerne til at tage Fisk med, og af Hedeboerne til at rive "Röwlinger" (dvs. ris af revlingplanten, jf. revling x) op med. Røjkjær.Opt. (jf. revling·hæg x). (en) "hæg" ¨ blev brugt ved torske´ og flynderfiskeri, men i Vestjylland ¨ også anvendt, når man rejste lyngtørv (til vejring). Hove.Tørv.75 (med ill.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = jernkrog el. lign. på længere skaft; anvendt til at løsrive halm i »høgulv, når det skal anvendes til foder; også tydeliggørende kaldt »hø·hæg, »hø·krog [spor. i Vends og Hards]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lille hage, modhage på redskab, fx på hæklenål, fiskekrog, ten [spredt i NJy (± Vends´N), spor. på Mors] (med) en kniv der var sat fast på et bræt ¨ skar de heg (= modhage) i en stump messingtråd af passende længde, filede så spidsen til og lavede et åbent øre i den anden ende. Til slut satte de facon på (fiske)krogen. AEsp.Læsø.I.119. \ (spec.) = hage på bageste del af leblad, hvormed dette fæstes til skaftet [spor. i Vends´M og ´S; syn.: Ìhægl] he¿©, den Tap af lo¿rè (= låret, jf. lår x), som gaar ind i draw¶è (= skaftet, jf. drag 1) paa Leen. $Tolstrup.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = krumning, krumt håndtag på stok og lign. [spor. i Hards´N] æ hæ¿© o æn kjæp (= hægen på en kæp), dvs. det krummede håndtag på stokken. Skautrup.H.II.25. \ (spec.) = del af holder i trækbælte til landdragningsvod. en 6´8 Tommer lang Pind, hvis yderste Ende er krummet opad. Denne Pind kaldes Fingeren (jf. Ìfinger 3.3) og den krumme Ende derpaa "æ Hæg". *Sall (JySaml.1Rk.VIII.171).
5) som skældsord [spor. i Vends og Hards] i He¶g = (en hæg) En Person, som hænger i, især med Arbejde, saa han besværer Andre. Grønb.Opt. en Heg = et Mandfolk, Ingen kan lide. Vends (Molb.). "de ær ræt ej He¿g", dvs. et Menneske, som altid er sig selv nærmest, som ingen kan omgåes. Vends (Røjkjær.Opt.). en gammel hæ¿g (om ko). Hards.
| Ìhæg | Ìhæge |
| Sidens top | |