Çhæge

¢hæge

Se også Ìhæge (subst.), Çhæge (verb.), ¢hæge (verb.)

Èhæge

verb. _ he·© Skagen, Læsø; hæ·© HundborgH (Thy). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (ptc.) også *heget Skagen.

[< Çhæg 1; spor. langs kysten af NJy, Thy og SVJy]

= hive (fisk) op i båd med en hæg. ¡hæ¿© èn! fu de æ èn gu¶è jæn¶ = hæg den! (dvs. tag den med hægen og hiv den op), for det er en god en (om en stor »hvarre). HundborgH.

Çhæge	¢hæge
Sidens top