Ìhæge
Èhæge| Ìhæge | Èhæge |
Se også Ìhæge (subst.), Èhæge (verb.), ¢hæge (verb.)
verb. _ med sideformen hægne. _ (©/ch K 4.2:) hæ·© alm.Ì; hÉ·© Vends; også he·© NVJy, MØJy, Bjerre; hæ·ch Sønderjy´SÇ. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også (ptc.) *hægent Vends (Klastrup.KPM.73); hæ·©t hhv. hæ¿©t MØJyÈ, $Voldby, $SSamsø.
\ Ìi tryktabsforb. dog hæw $SSamsø; Çogså he·ch TønderH; også *hæck Sundeved; Èdog he·©t hhv. he¿©t $Hundslund.
1) = vise omsorg for; passe (på), pleje; især i forb. hæge om [spredt afhjemlet (dog mere udbredt i yngre dialekt)] wi ¡hæ·©è om di ¡gamèÏ ¡teµ¶ = vi passer på de gamle ting. $SSamsø. (vbs.:) de ¡æ¶ èn he·©èn åm ¡dæn kon ¡knejt = der er en hægen (pylren) om den smule knægt (= den lille dreng). $Hundslund. hæ·© øw¶èr jæn¶ (= hæge over én), dvs. holde Haand over. $Hurup. \ (også:) Hege = At oprydde, reengiøre, paaklæde; ¨ (ptc.:) At giøre Heget (= gøre hæget) i samme Betydning. *SVJy (JBloch.1807).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = nette, ordne, pynte; ofte i forb. hæge (ved) sig [spredt afhjemlet (dog kun spor. i NJy og Sønderjy); syn.: Èhæde 1, hævde] (de så, at) æ præst gik hen til djes / å så mot di te å hegg se = præsten gik hen til deres (dvs. til dem, til deres hus), og så måtte de i gang med at nette sig. AJLavsen.S.25. a ska hæwès ¡let ¡we ¡næ¿è a ska i ¡bøj¶ = jeg skal pyntes lidt, når jeg skal i byen. $SSamsø. (talemåde:) dæn dær et wil hæ© ve sæ sjæl ka añer et hæ·© = den, der ikke vil holde sig selv net, kan andre ikke pynte. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) hæge efter = længes efter, have lyst til [spor. i Nørrejy (± NJy og NØJy); syn.: hige 1] a gær å hæ·©èr ætèr å kom ¡hjæm¶ = jeg går og længes efter at komme hjem. $Tved. æ Lam¶ hæger atter si Mo¿r = Lammet higer efter el. vil gerne til Moderen. Holmsland.
4) = tigge (sig til noget) [jf. hæger; formentlig < betydning 3] At hæge ved hafvet (= havet) er at prache sig fisk til (= tigge sig til nogle fisk). *SVJy (Anchersen.ca.1700).
| Ìhæge | Èhæge |
| Sidens top | |