ÌhæfteÈhæfte

Se også Ìhæfte (subst.), Èhæfte (verb.), ¢hæfte (verb.)

Çhæfte

subst. _ hæwt alm.; *høvt, *heut, *hevt SØJy´N. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[af uvis opr.; spredt i MØJy, spor. i SØJy´N]

= kælling; foragtende betegnelse for kvinde. Heut eller Hevt = gammelt Fruentimmer eller¨ Quindemenneske. Bruges spotviis (= spottende). HCMonrad.ca.1820. hans Kuen ¨ wa en Hæwt i jet aa aalt. Bestandig haaj hon et Ansit, dæ smaagt ow Agurke aa Suhkol; aa kun hon spisset vi Folk ow mæ taeh Brø aa Wan, saa haaj hon goeh et = hans kone var en hæfte i et og alt; bestandig havde hun et ansigt, der smagte af agurker og surkål; og kunne hun have spist os folk af med tørt brød og vand, så havde hun gjort det. Thomaskjær.H.118. en gremme Hæwt (= en grimme hæfte) ¨ usædelig Kvinde. MØJy.

ÌhæfteÈhæfte
Sidens top