¢gunge

Gunner

Se også Ègunge (verb.)

gungre

verb. _ goµèr _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.3, K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.) ´t $Læsø.

[spor. i Nørrejy]

= rigsm. de gonger så skön¶t, nær wi rir øw¶wer bruw¶wen (= når vi rider over broen). AEsp.VO. De fleste havde træsko på, så det "gungrede" fælt i brostenene, når vi var udsat for at blive "stukket" af bolden. EChristians.GÅ.60.

¢gunge	Gunner
Sidens top