gungreÌgunte

Gunner

mn. _ med sideformen Gunder. _ gonèr alm.; go(ç)jèr Vends; goçjè HadsH (MØJy); goñè $Darum, Als; guñè VSønJy; spredt også (rigsmålspåvirket, med stød) goñ¶èr/gon¶è (K 4.4, K 6.2).

[spredt i Vends´SV og Han, spor. i øvrige Jyll]

gungreÌgunte
Sidens top