![]() | ![]() |
Se også Çgrå (verb.), Ègrå´ (sms.led), Ìgrad (subst.), grade (verb.)
adj. _ gro¿/gro¿è (K 2.3) alm. i Nørrejy; grò¿ $Læsø; grå¿/grå· (K 1.1) alm. i Sønderjy; gro· Als. _ som 1.sms.led: se Ègrå´. _ neutr.: gro¿t Vends´N, Djurs; grò¿t $Læsø; gro·t Als; grå·t SSlesv, VisH (ØSønJy´S); gråt (formentlig ved rigsmålspåvirkning) spredt i Vends´S, spor. i øvrige Østjy og i Sønderjy. _ plur.: u.end.
1) = rigsm. (om farve). \ (i substantivisk anvendelse:) de grå, de små/bitte/flade grå = lus; jf. Brøndegaard.Fauna.I.56 [spredt afhjemlet] _ de (små) grå = mus [spor. afhjemlet] Om julen må man ikke sige "mus", men "di gro". Hjørring (Sgr.VI.224). Ordet Rotte (må) ikke nævnes, da man derved kalder dem til sig. Af sammme Grund kaldes Mus di smo¿ gro¿. Skyum.Mors.II.15. _ de store grå = rotter [spor. på Mors og i Midtjy´Ø] Man maa ikke i Julen nævne Mus og Rotter ved deres Navn, men skal sige enten "di smo gro" eller "di stur gro". ØH.1950.56. _ den bitte grå i hækken = gærdesmutte; jf. Brøndegaard.Fauna.II.306. *Ommers. _ den gamle grå = Vesterhavet. saa kan vi løbe et Smut ned til Stranden. Den "gamle graa" synger saa gemytligt i Dag. *JBjerre.H.73. \ faste forb. af adj. + subst.: grå får = navn på kortspil for børn. *Kvolsgaard.L.109. _ grå galt. a) = bænkebider; jf. Brøndegaard.Fauna.I.144 [spor. på Mors og i Hards´N] _ b) = (insektet) dødningeur; jf. Brøndegaard.Fauna.I.126. *$Lødderup. _ grå gris = bænkebider; jf. Brøndegaard.Fauna.I.144 [spor. på Mors og i Ommers] AarbMors.1926.95. _ grå havre (efter kernens farve) = havre, der fortrinsvis dyrkes på hede´ el. sandjord; jf. JLange.ODP.I.168f. [jf. »sort havre; spor. i Sønderjy] Hvid Havre saaedes 1828 af enkelte her i Herredet, men den graa Havre var almindeligst. Klitgaard.Hvetbo.I.127. ¡hwíÛ ¡haw·r te ¡tri·Ûi ¡kjær¶è å ¡gro¿ ¡haw·r te ¡si·st ¡kjær¶è = hvid havre til tredje kærv og grå havre til sidste kærv (jf. kærv x). Thy. _ grå husarer (= lus) se hu¡sar 2. _ grå høns (= lus) se høns 4.3. _ grå infanterister (= lus) se infanterist. _ grå sten = ubrændte teglsten [spor. i Hards, SVJy og VSønJy] Man rejste ogsaa huse af "graa sten" (soltørrede, ubrændte teglsten). Men den slags vægge var man nødt til at dække med tørv om vinteren, for de taalte ikke regn og frost. Frifelt.SG.12. ¡grå¿ ¡ste¿n blöw ¡brucht te ¡skæ·rve©· = grå sten blev brugt til skillevægge. $Vodder. _ grå stude = lus [spor. afhjemlet] _ grå svale = digesvale; jf. Brøndegaard.Fauna.II.24. *NSamsø. _ grå svende = lus [spor. i Midtjy, Sydjy og SønJy] _ grå svin = (insektet) bænkebider; jf. Brøndegaard.Fauna.I.144. *SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om vejrforhold) = overskyet [spor. afhjemlet] (i hyrdevise:) de ræj·nèr å de su·sèr, de si¶èr så gråt i sky¿, / guj nåi vi ar·mè hjårèr, vi hå¿r så lañt te by¿! = det regner og det suser, det ser så gråt i sky (dvs. himlen er mørk), gud nåde vi arme hyrder, vi har så langt til by. SØJy (Dania.I.179; tilsvarende spor. i Syd- og Sønderjy). \ grå kulde = koldt, overskyet vejr (om sommeren) [spor. afhjemlet] æ ¡tro·j vi haj fån ¡ræ¿n mæn de blywè ¡nåk te ¡grå¿ ¡ku¬¶ = jeg troede, vi havde fået regn, men det bliver nok til grå kulde. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ældet; oftest i forb. gammel og grå, sætte grå hår i hovedet/panden på én [spor. afhjemlet] Lever man te ¡òl¶ès ¡æçj· (til alders ende), bliver man ¡gam·l å ¡gro¿ å ¡wa¿© ªte¶ å ¡tø©· = gammel og grå og vag, dvs. dårlig til at tygge. JMJens.Vend.244. (talemåde:) æ do gammel å groo¶, å wa¶g te å tø·g, pijben ka do i¡lyw¶li røøg = er du gammel og grå og dårlig til at tygge, pibe(n) kan du alligevel ryge. AEsp.VO. \ (substantiveret:) den grå = lerdunk til brændevin [syn.: Ìabraham, gammel·mand 3, grå·mand, skægge·mand] *Hards. _ den bitte grå = d.s. *Vends.
4) = trist [spor. afhjemlet] haj tøt ¡òòl¡teng¶ war så trist å gråt = han syntes, alting var så trist og gråt. AEsp.VO. (om pessimist:) han ¡si¶è da så ¡gro¿ o ¡alªteµ¶ = han ser da så gråt (sort) på alting. $Ål. (talemåde:) de ka si¿ gråt å blyw· gåt = det kan se mørkt ud og (dog) blive godt. MØJy.
![]() | ![]() |
Sidens top |