gritte·fjæl
gro| gritte·fjæl | gro |
Se også gritle (verb.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) gritèÏ alm.; ÁgritèÏ $Bov; også *gritèn Angel´SV; *grettel VisH (SlesvProv.1863.486); (vist fejlagtig udtale:) *dretÏ Willk.Ladelund.163. _ plur.: gritlèr $Brarup.
[af uvis opr.; jf. FestskrFalk.51f.; ØSønJy syd for rigsgrænsen, Angel´V, desuden $Bov; se kort; syn.: gistne·bræt, grissel, hærvel 2]
 |  Tæt afhjemlet |
= bræt, hvorpå flere brød samtidig sættes i ovnen til forbagning (jf. gistne, gritte). (med ovnragen) skubbede man gløderne til hver sin side i ovnen, hvor de så lå som to varmeudstrålende volde. Så tog man "æ grittel" (gistnebrædtet) ¨ og anbragte 8 rugbrød skråt på dette redskab, hvorpå det blev stukket ind på ovnbunden og holdt der netop så længe, at der dannede sig en tynd skorpe på brødene. KærH (SønJy). Et Øjeblik efter er de (dvs. brødene) brune, saa blive Grittelen ¨ taget ud, og mens dens brede Ende støttes paa æ »Ovnsmund, vendes Brødene, saa det underste kommer op, saa ind (i ovnen) igen, til Brødene er brune. SJyMSkr.1928´29.29. "æ grittel" ¨ havde ligget i vand siden dagen før, for at der ikke skulle gå ild i den (under bagningen). KærH (SønJy).
| gritte·fjæl | gro |
| Sidens top | |