grinde
grinder| grinde | grinder |
subst.
[< middelnedertysk grindel (= tværtræ, slå mv.); spredt i Fjends´N]
= rist , hvorpå lerpotter tørres og røges (jf. grindle); oftest i den åbne skorsten. I den ca. 2 m vide, aabne skorsten anbragtes i ca. 80 cm højde fire flade jernstænger, hvorpaa potterne stabledes med munden nedad, tit i saa mange lag, at man maatte staa paa en skammel for at faa de sidste lagt op. Saa var potterne paa "æ grindel". Nedenunder stabledes ¨ baade "skotørv" (= »skudtørv) og "»overtørv"¨Tørvene skulle brænde jævnt uden flamme ¨ i begyndelsen svagt og derpaa stærkere ¨ til potterne efter en 6 timers forløb var brune og færdige til at føres i "æ gryd’graw" (= »grydegrav). AGJensen.J.36. \ også kaldt: grindel·stænger (plur.) [spor. i Fjends´N] AarbViborg.1936.17 (ill.).
| grinde | grinder |
| Sidens top | |