grimet

grimmelse

Se også Çgrim (adj.)

grimme

verb. _ med sideformen grimmie.

[vel < Çgrim; spor. i MØJy´M og ´S]

_ kun i flg. forb.: grimm(i)e sig = skære ansigt. grimm se = fortrække eller fordreje Ansigtet over at noget, man har faaet i Munden, smager bedsk el. bittert el. lign. HadsH.

grimet	grimmelse
Sidens top