grime·skaft
grimme| grime·skaft | grimme |
Se også Ìgrim (subst.)
adj. _ med sideformerne grimig, grimeret (i betydning 2). _ (i·/ij· K 2.0:) grij·mè/gri·mèÛ/gri·mèt (K 6.1) alm.; gri·mè MVJy (K 6.1), SVJy (med $Give), sideform spor. i NVJy, desuden $Todbjerg; grièmè Samsø; gri·mt $Læsø; gri·mè/Ágri·mè (K 1.9) Sønderjy (dog grimè SønJy´SV); gri·mi NØDjurs; også gri·mèrè spredt i NVJy (spor. vsa. gri·mèrèÛ), Sall, spor. i øvrige Nordjy, i Fjends´N og Hards.
[< grime 1]
1) (om ko) = med striber el. pletter i afvigende farve hen over snude, kæber mv. (så det minder om en grime); i kilder nord for Limfjorden drejer det sig oftest om sorte (el. grå) aftegninger, i kilder sydfor i reglen om hvide [spredt nord for rigsgrænsen; fortrinsvis i ældre kilder] Kreaturerne beskrives (i skifte fra 1741) som grå, sorte, hjelmede ¨ grimede, brogede (etc.). Kaae.SLem.132. grime kaldes et Kreaturs Aftegning, der er større end et "Blæs" (= en Ìblis 1) og mindre end en "Hjælm" (jf. hjelm x). Hards (PKMadsen.Opt.). _ jf. også grimmis 1.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om menneske, især barn) = snavset i ansigtet (typisk efter arbejde, spisning el. gråd) [Nørrejy, Sundeved og Als, spor. i øvrige SønJy og i Fjolde; se kort; syn.: grimsèt]
 |  Tæt afhjemlet |
grimed = sverted. Gerner.ca.1700. disse kraftige, brune Mænd (dvs. kulsvierne) i Tørvebaalets glimrende (= glimtende) Lys, grimede som de var af Sved og Sod og Aske. Thyreg.F.I.400. æ æ nåk blöwn grij·mè, da æ stow¶ uw·Û we æ gryj·Û = jeg er nok blevet grimet, da jeg stod ude ved gryden. $Agger. Do håå ves våår i Syltetøjet, saa grimet do er = du har vist været i syltetøjet, så grimet du er (om munden). Djurs. Forresten har jeg ¨ set mangen en Moder løfte nederste Kant af sit Underskørt op, spytte paa det og derefter gnedet Smaabørnene dermed, naar disse var alt for "gri·mede" i Ansigtet, især naar der kom uventede Fremmede. HPHansen.OR.79. Helt fremme ved ham så Anders, at han var grimet i hovedet, fordi han havde grædt og tørret sig med muldede hænder. KEPed.P.81. (spec.:) gri·mèÛ = sværtet i Ansigtet for Løiers Skyld. Thy´S (Lyngby.Opt.). \ (hertil vel:) Om Forsommeren, naar hun (som daglejer) lugede dær, fik hun (som betaling) gjærne "grime Ost"¨ som (hun) saa siden tørrede og gjemte til Vinterbrug. *Sall.
3) (om syg) = gusten [< (lig)grime (jf. grime 1, slutn.); jf. ØMO. grimet 1, slutn.] (ordveksling:) Haan æ grimæ _ Ja, haan skrante = han er grimet _ ja, han skranter. *NSamsø.
| grime·skaft | grimme |
| Sidens top | |