Ìgrim
grim·agtig| Ìgrim | grim·agtig |
Se også Ìgrim (subst.)
adj. _ grem¶/grem (K 1.1) alm.; spor. også skrevet med ´æ´. _ neutr.: ´t KongruensOmr (K 7.4), sideform i HadsH (MØJy) (her også uden stød: gremt). _ plur.: grem·/gre÷m/grem/Ágrem(·) (K 1.3). _ komp.: gremèr/Ágremè (K 1.9, K 6.2) alm.; gremæ¿è $Voldby. _ sup.: gremèst alm.; grem¶èst Østjy´M og ´S (dog gremæ¿èst $Voldby); (ubf.) grem¶èst, (bf.) gremèst $Vodder; (ubf.) gremèst, (bf.) Ágremèst TonalOmr (K 1.9). _ forstærkende form (især i betydning 2): gremè alm.; gremigè spor. i MVJy, på Mors, i NØJy´V, MØJy´V, SVJy og VSønJy; gremèdè SkodborgH (Hards); gremènè Herning´egnen; gremèstè spor. i Østjy´M, $Jelling.
1) = med frastødende udseende [spredt afhjemlet] man må ikke sige "grim" om menneske, for de er skabt i Guds billede; man må nøjes med at sige: haj er ¡let ¡knø¶w = han er kun lidt pæn. AEsp.VO. (talemåder, med varianter:) hun æ så grem¶, dedè fæj¶ ka bø·l æ heçjèr = hun er så grim, at fæet (dvs. kreaturerne) kan brøle ad hende. Vends (F.IV.185). hon ¡æ så ¡grem¶, te hon ¡æ§ ka ¡dø¿ = hun er så grim, at hun ikke kan dø. $Ål. pæ¿n æ snå¿r pyñ§tèt, grem¶ æ snå¿r bèskit = pæn (dvs. den pæne) er snart (dvs. let og hurtigt) pyntet; grim (dvs. den grimme) er snart beskidt. Vestjy (F.II.904).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slem; dårlig; ond [Nørrejy, spredt i Sønderjy] Fålk ka væ græm· nåk te å fåtög· å fåto·l hina·n = folk kan være slemme nok til at sværte og bagtale hinanden. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.47). A skåenked mæ så gremt, de gæ så ûnt = jeg skankede mig (dvs. slog min ankel) så slemt; det gør så ondt. Djurs. det gir da en grimmige Ryk i æ Dyn, han haar øwer sæ (= et slemt ryk i dynen, han har over sig). Aakj.P.56. sjøkå§k ¨ wè vi æ§t få¡grinèr å¶ å kåm te¶ å e·s mæj, di håj pi©, å de wè grem¶ ve æ heñ¶èr = søkokke (dvs. knurhaner), dem var vi ikke forgrint af (= begejstret for) at komme til at ese med (= bruge som madding), de havde pigge, og det var grimt (= slemt) ved hænderne. Holmsland. dæ¿r æ grem¶ sañ¶ = dér er dårlig orden (dvs. en slem uorden; jf. sand x). $Lødderup. æn gremè dr浶 ¨ betyder slem, uvorn og bruges også om voksne mandspersoner. $Agger. så kam dæ èn stu·rèstè, gremèstè, swåtèstè hun¶ = så kom der (springende) en gevaldig stor, ond, sort hund. MØJy. \ faste forb.: den grimme. Allerværst var det ¨ at nævne Djævelens Navn og derved kalde ad ham. Derfor kaldte man ham dæn slæm·, dæn grem·, dæn uw·n (= den slemme, den grimme, den onde, etc.). *Skyum.Mors.II.15. _ den grimme syge, sygdom. a) = kræft [spor. i Nord- og Midtjy] _ b) = kønssygdom [spor. i MØJy]
3) (adv., med overgang til rent forstærkende funktion) = godt [spor. i Sall og MØJy] diefræ aa te Hingi wa dæ et gremt Støkki Vej = derfra og til Hinge var der et godt stykke vej. PJæger.Y.17. Gram bløw ett opføj hejm’ ve æ Mu’er. For saa kund’ han jo nem ha bløwen grem kjælle = Gram blev ikke opfostret hjemme hos moderen; for så kunne han jo nemt være blevet godt forkælet. SkiveFolkebl. 24/5 1913.
| Ìgrim | grim·agtig |
| Sidens top | |